Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Danmark taber kapløb om tekniske hjerner

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Danmark taber kapløb om tekniske hjerner - Hemmingsen: De internationale talenter skal i spil - Ledighed giver længere studietider - Nye medier får eget center - Danske forskere på vej mod kræftgennembrud.

Danmark taber kapløb om tekniske hjerner

På trods af årtiers indsats for at få flere unge til at vælge naturvidenskab er udviklingen i antallet af studerende på de naturvidenskabelige uddannelser stort set stillestående, viser de seneste tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen og OECD, skriver Berlingske Business.

Hemmingsen: De internationale talenter skal i spil

Danmark skal blive bedre til at fastholde internationale talenter ved at bygge bro mellem universitet og erhvervsliv, skriver rektor for Københavns Universitet (KU), Ralf Hemmingsen, sammen med direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz.

Ledighed giver længere studietider

Politikerne har i årevis forsøgt at få de studerende til at blive hurtigere færdig, men den høje ledighed blandt nyuddannede betyder, at flere studerende udskyder den sidste eksamen. Det vurderer universiteter og professionshøjskoler, skriver Information.

Nye medier får eget center

Forskning og uddannelse inden for nye medier og kommunikationsteknologier får med indvielsen af det tværfaglige Center for Communication and Computing den 16. november et samlet fokus på KU. Det skriver Nyheder.ku.dk.

Danske forskere på vej mod kræftgennembrud

Andreas Kjær, professor ved Københavns Universitet og overlæge, dr.med., fra Rigshospitalet, siger om fordelene ved en ny metode til at diagnosticere kræft, en metode udviklet af danske forskere, og som giver mulighed for en hurtig indsats med den rigtige medicin til kræftpatienter, at den betyder en mere skånsom behandling og bedre muligheder for overlevelse.

Seneste