Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDER MANDAG - Dansk is not truet af engelsk - Penkowa bliver boganmelder igen - Det nytter ikke udelukkende at satse på kvinderne - Forskerne må selv beslutte, hvornår de skal blande sig i debatten - Ros til KU-bestyrelsesuddannelse.
Konkluderer en undersøgelse, der blandt andet omfatter brugen af engelsk på Københavns Universitet. Faktisk er dansk ligesom engelsk et symbol på magt og muligheder, mener Anna Kristina Hultgren, postdoc, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet og Dorte Lønsmann, videnskabelig assistent, Calpiu-centret, Roskilde Universitet, som har undersøgt sagen.
I første afsnit af DR2’s nye litterære serie Tekst-TV fortalte Milena Penkowa i aftes om bogen, der forandrede hendes liv. Alumneforeningen på KU har tidligere valgt at slette Penkowa fra listen over universitetstilknyttede kendis-boganmeldere, men med DR2-programmet får hjerneforskeren en vis oprejsning i det litterære miljø.
Udsendelsen genudsendes natten mellem mandag og tirsdag på DR2.
Verdensbanken satser på uddannelse og sundhed til kvinder i kampen mod fattigdom, men selv om øremærket støtte til kvinderne er en god idé, er det ikke nogen trylleformular, mener eksperter. »Erfaringen fra Afrika viser, at det er meget få af de afrikanske kvinder, der har samme drive som Agnes i Matador,« siger Stig Jensen, leder af Afrikastudier på Københavns Universitet. Tag den, kvinder.
Information, Side: 10, mandag 19. september 2011
»I en situation, hvor journalister skal producere mere og mere indhold på kortere og kortere tid, kan forskere være en god kilde til en hurtig artikel. Men at forestille sig, at forskere skulle have en pligt til at svare på alt det, journalister kan finde på at spørge om, er ‘ helt ude i hampen’, for nu at bruge et af den slags udtryk, som forskere kan komme galt af sted med,« skriver Maja Horst, som leder Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
Jyllands-Posten 18. september 2011, newton, side 2
Christian Engelsen, som er direktør i Institut for Selskabsledelse fremhæver Bestyrelsesakademiet, der udbyder en uddannelse i samarbejde mellem advokatfirmaet Plesner og Jura på Københavns Universitets, som en vellykket undtagelse i et sløjt felt af uddannelser i bestyrelsesarbejde.
Jyllands-Posten 18. september 2011, karriere, side 7
chz@adm.ku.dk