Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Danske Studerende håber på noget andet end Sander

REAKTION - Danske Studerendes Fællesråd erklærer sig spændte på om en ny minister også betyder en ny politik og håber, at idéen om private universiteter slår følge med Helge Sander og forsvinder fra Videnskabsministeriet

»Danske Studerendes Fællesråd tænker tilbage på Sanders periode som en tid med mange store reformer, nogle mere heldige end andre,« skriver organisationen i en pressemeddelelse i anledning af udskiftningen af Helge Sander (V) med Charlotte Sahl Madsen (K) i Videnskabsministeriet.

Danske Studerendes Fællesråd byder Charlotte Sahl Madsen velkommen og håber, hun tager en ny politik med sig ind i ministeriet, lyder det i pressemeddelelsen.

»Vi håber inderligt, at Charlotte Sahl Madsen bliver bedre til at lytte til de studerende end Helge Sander har været det. Helge Sander havde det med stædigt at fastholde bestemte politikker på trods af modvind fra alle sider. Vi håber for eksempel, at den nye videnskabsminister dropper den ideologiske modstand mod gruppeeksamen og lader Sanders planer om private universiteter blive i skuffen,« siger formand Mikkel Zeuthen

Seneste