De ville bæres ud med fødderne først. Nu er de blevet fyret fra Musikvidenskab

Morten Hjelt havde forestillet sig, at han skulle fortsætte længe endnu.

»Jeg havde troet, at jeg skulle lave en Arne Christensen,« siger han og henviser til en tidligere klaverlærer, der blev ved med at undervise, til han var 84.

Niels Græsholm havde det på samme måde.

»Jeg har altid tænkt, at jeg skulle bæres ud med fødderne først.«

Men nu er de blevet vist døren i stedet.

Morten Hjelt og Niels Græsholm er to af fire studielektorer på Musikvidenskab ved Københavns Universitet, der er blevet afskediget som følge af nedskæringer på uddannelsen. To andre undervisere har fået reduceret deres timetal. Nedskæringerne rammer især de praktiske musikfag som sang, klaver, korledelse, sammenspil og arrangement.

Uniavisen var med, da der 17. juni blev holdt stor afskedsreception på Musikvidenskab for de snart tidligere undervisere, og inden taler, gaver og fællessang gav Morten Hjelt og Niels Græsholm et interview om deres tid på KU og fremtiden for Musikvidenskab.

Er musik noget, der står i en bog?

Morten Hjelt har undervist på Musikvidenskab siden 1992, primært i sang. Ved siden af universitetet har han undervist professionelle sangere og andre, der bruger stemmen i deres arbejde.

Niels Græsholm har været studielektor siden 2003 og har især undervist i korledelse og arrangement. Ved siden af KU har han været statens musikskolekonsulent og korleder – nu driver han en aftenskole med 28 kor.

De tilhører begge den praktiske del af Musikvidenskabsuddannelsen. Der, hvor musik ikke kun er noget, man analyserer, men noget, man praktiserer.

Og det er netop den del, der nu bliver svækket, mener de:

»Der er nogle håndværksmæssige færdigheder, som bliver uendelig meget ringere,« siger Morten Hjelt.

Når de studerende i dag starter på uddannelsen, har de efter hans vurdering mindre praktisk musikalsk ballast end tidligere. Færre har sunget i kor og spillet klaver, og flere bakser med basale færdigheder, som tidligere generationer i højere grad havde med sig ind på studiet.

»Men de studerende er jo på ingen måder blevet dummere,« understreger Morten Hjelt:

»De er på mange måder bedre humanister, end min generation var. De er bedre kulturteoretikere. Så de kan noget andet. Men det kniber med det praktiske.«

Problemet er ifølge ham, at det ’andet’ ikke kan erstatte evnen til at synge, spille, arrangere og formidle musik.

LÆS OGSÅ: Studerende på Musik: Vi halveres igen og igen og forventes stadig at kunne undervise

»Vores grundlæggende bekymring er, at musikdelen bliver svagere. Så de studerende simpelthen bliver ringere musikformidlere.«

»Og hvad er musik for noget?« spørger Niels Græsholm og svarer selv:

»Det er noget, der klinger. Ikke noget, der står i en bog.«

Ifølge Niels Græsholm bliver kandidatuddannelsen beskåret fra over 2.500 timer til 1.200 timer. Og han siger, at det især er den praktiske del, der bliver ramt.

»Det var i forvejen skåret ind til benet. Nu er det igennem benet,« som han udtrykker det.

Et smallere arbejdsmarked

Institutledelsen har tidligere argumenteret for, at Musikvidenskab skal udvikle sig og afspejle et bredere arbejdsmarked.

Men det argument køber Morten Hjelt og Niels Græsholm ikke uden videre.

LÆS OGSÅ: Institutleder: Praktisk undervisning vil stadig fylde på Musikvidenskab

De er ikke imod, at musikfaget forandrer sig. Men de mener, at ledelsen vender sagen på hovedet, når nedskæringer i praktiske fag bliver fremstillet som en åbning mod et bredere arbejdsmarked.

»Det er i virkeligheden en indsnævring af deres arbejdsmuligheder, for den praktiske del kan de ikke løfte længere. Og så bliver de nødt til at fylde bassinet op med ting, der handler om at sidde ved et skrivebord,« siger Niels Græsholm.

Og bekymringen stopper ikke ved universitetets mure.

Musikvidenskab uddanner blandt andet kandidater, der senere bliver gymnasielærere. Og ifølge de to undervisere kræver det praktiske musikalske færdigheder at skabe et levende musikmiljø på et gymnasium.

»Hvis der overhovedet skal være et musikmiljø på et gymnasium, kræver det jo, at der er nogen, der kan spille på et eller andet. Der er også nogen, der ved, hvordan man synger, og hvordan man får andre til at synge,« siger Niels Græsholm.

Efter en eksamen i kor- og musikledelse talte Morten Hjelt med censor, som vurderede, at kun tre ud af 14 kandidater ville kunne undervise i kor i gymnasiet. En pointe, han også tidligere har udfoldet i Uniavisen.

For ham er det et billede på, at niveauet var presset, allerede før de nye besparelser blev rullet ud.

»Man skal lære, så længe man har elever«

Nedskæringerne på Musikvidenskab har været stærkt kritiseret blandt andet i Uniavisens spalter.

LÆS OGSÅ: På Musikvidenskab er vi vant til nedskæringer. Men det her er et paradigmeskift

Ifølge de to undervisere har de studerende også reageret stærkt på fyringerne.

»Med gråd og vrede,« opsummerer Morten Hjelt.

Og når de skal sætte ord på, hvad de kommer til at savne, handler det især om de studerende.

»Man plejer at sige, at man skal lære, så længe man lever,« siger Niels Græsholm.

»Men der mangler et ord og et bogstav. Man skal lære, så længe man har elever.«

Morten Hjelt stemmer i:

»Det er dem, der siger sjove ting, og det er dem, der overrasker en. Når man står og underviser en studerende, så findes alder ikke. Så er vi bare to mennesker, der musicerer sammen.«

Morten Hjelt og Niels Græsholm bliver ikke båret ud af Musikvidenskab med fødderne først, som de havde forestillet sig.

Men denne eftermiddag blev de sendt afsted med taler, fællessang, tårer og grin.