KUmmentaren: Den gode uddannelse

KUmmentaren skrives af rektor Ralf Hemmingsen

I MIDTEN af de hede julidage, hvor køerne på de tyske motorveje i sydgående retning endnu var godt fyldt op af feriestemte danskere, satte KU ansøgerrekord. Og i slutningen af måneden, da danskerkøen var flyttet til de nordgående motorvejsspor, kunne omkring 6.500 unge åbne et, med spænding ventet, brev og læse, at de var optaget på Danmarks største universitet.

Debatten har i løbet af august raset om, hvorvidt vi har strakt os langt nok for at optage så mange som muligt. Men uanset hvad er der grund til at glæde sig over, at vi i år har kunnet tilbyde studieplads til langt flere end normalt. Især er der grund til at glæde sig over, at uddannelser inden for naturvidenskaberne og sprogfagene, som i flere år har lidt under manglende søgning, også er så godt som fyldt op.

DET SKYLDES IKKE MINDST en stor og målrettet indsats fra fakulteterne. Dels har de været dygtige til at vise potentielle studerende, hvad de har at byde på, og hvad uddannelserne kan føre til. Dels er der i de seneste ti år brugt mange kræfter på at udvikle uddannelserne, så de både passer til de studerendes forventninger om indhold og undervisningsformer og til arbejdsmarkedets krav om fleksible eksperter.

Den indsats bør universitet som helhed også få glæde af. Vi kan få meget ud af at pulje kræfterne ved, i højere grad end vi hidtil har gjort, at udveksle erfaringer og nye ideer på tværs. Derfor lancerer vi nu, for første gang, en satsning på udvikling af KU’s uddannelser, som går på tværs af fag og fakulteter.

Vi kalder projektet for ’Den gode uddannelse’, fordi det i al sin enkelhed siger noget om, hvad målet er: Et universitet, som i fællesskab har fokus på kerneydelsen uddannelse, og som konstant arbejder på at udvikle undervisningsformer, eksamensformer, studiemiljø, pædagogik, vejledning og på at skabe en endnu tættere forbindelse mellem uddannelserne og det grundforskningsmiljø, som KU også er kendt for.

PROJEKT ’DEN GODE UDDANNELSE’ falder i to faser. I den første fase samler vi ideer. I den anden fase får vi ideerne til at virke.

Fase 1 løber fra september til december. Med udgangspunkt i det gode, som allerede findes på fakulteterne og med afsæt i input fra KU’s aftagerpaneler, inviterer vi den 11. november alle interesserede studerende på KU til en innovationscamp – en udviklingsdag – hvor der skal arbejdes med at udvikle gode ideer til udvikling af universitetets uddannelser, blandt andet inden for områder som undervisningsformer, studiemiljø, internationalisering og karriereplanlægning.

Den 6. december inviterer vi alle ansatte, særligt interesserede studerende og andre ildsjæle til en projektcamp, hvor vi viderefører udviklingen af ideer. Alle ideerne samles efterfølgende i et projektkatalog. Herefter kan alle på KU, som ønsker at deltage, ansøge om at være med til at lave forsøgsprojekter.

DER ER SAT 10 MILLIONER kroner af til at afprøve nogle af de gode ideer i virkeligheden. På den måde kan vi sikre, at studerende og medarbejdere, som brænder for en idé og gerne vil afprøve den i virkeligheden, hurtigt får mulighed for det – inden ideen brænder ud og lægges ind på hylden med uopnåelige projekter.

Og bliver projektet en succes, skal det naturligvis sikres, at den gode idé bliver bredere kendt og anerkendt på hele universitetet, til gavn for de mange, som arbejder med uddannelse i hverdagen.

I en tid, hvor mange fakulteter er hårdt presset af en trængt økonomi og mange udefrakommende krav, kan en fælles satsning på uddannelse synes at være en stor mundfuld. Men også – eller måske især – i hårde tider, har universitetet brug for at fokusere på kerneydelserne og sikre, at der er plads til at få, udvikle og afprøve nye ideer.

Jeg håber, at rigtig mange medarbejdere og studerende på efterårssemesterets udviklingsdage vil gribe chancen og dermed være med til at præge fremtidens uddannelser og undervisningsformer på KU.