»Det går langsomt op for mig, at jeg skal stå på en scene og synge på Bremen«

6.30 Jeg vågner ved, at mit vækkeur ringer og tænder straks for radioen. Jeg hører altid P4. Det er et levn fra min barndom. Tempoet er stille og roligt, og det plejer at passe med, at jeg kan høre nyheder, når jeg er ude på badeværelset. Da jeg vasket ansigtet, går jeg ud i køkkenet og spiser mine ’overnight oats’. Jeg bor på et kollegium, hvor vi er en lille hård kerne af tre mennesker, der mødes hver aften og laver vores ’over night-oats’ af havregryn og chiafrø. Vi hygger os med at lave det og mødes altid igen om morgenen og spiser sammen.

8.00 Jeg laver en kæmpe kande te og går nedenunder i kollegiets studierum og sætter mig til at læse makroøkonomi. Jeg skal læse 40 sider, men jeg kan mærke, at jeg er træt i hovedet. Det er kun et par dage siden, at vi havde en 10-timers eksamen i international politik. Heldigvis har vi et godt fællesskab på studiet. Vi er gode til at hjælpe hinanden igennem eksamenerne og bakke hinanden op. Men eksamen hænger stadig i kroppen, så på et tidspunkt må jeg op og skifte min tekande ud med en kande kaffe.

11.50 Jeg når til et punkt, hvor der ikke er noget, der sætter sig fast i hjernen, så jeg går op i køkkenet og laver mig en god portion frokost. Jeg tager frokosten med ind på værelset og ser et afsnit af ’Borgen’ som min lille ’guilty pleasure’.

13.00 Efter frokosten cykler jeg ind på CSS, hvor jeg har en forelæsning i international politik på Statskundskab. Jeg tror, vi alle har håbet på en blød opstart efter eksamen, men vores underviser går direkte på med forelæsningen og begynder at tale om vores næste eksamen.

14.15 I pausen snakker jeg med min læsemakker og nogle af de andre fra revyen. Vi snakker om, at vi skal ud på Dansekapellet om aftenen, hvor vi skal øve en dans til et af de numre, jeg skal være med til at synge til revyen. Nu hvor eksamen er overstået, er jeg begyndt at glæde mig til revyen igen. Det er svært at forstå, at der kun er en uge til premieren. Der går rigtig meget tid med det, og det fylder meget mentalt. Men det er også et tiltrængt og rart break fra studierne. Det er andet år, jeg er med. I år er jeg med som sanger. Det har jeg ikke prøvet før. Da jeg besluttede mig for at være med sidste år, anede jeg ikke, hvor stort et fællesskab der var på revyholdet. Jeg meldte mig bare til, fordi jeg synes, det så sjovt ud. Men der er et kæmpe socialt sammenhold. Man lærer en masse at kende fra andre studier, og det er en fantastisk oplevelse at stå på scenen og optræde for sine medstuderende. Man føler en kæmpe opbakning. Det er ret vildt. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg også skulle være med i år.

Der er et kæmpe socialt sammenhold. Man lærer en masse at kende fra andre studier

Anne Sofie Minor Büchler, sanger i statskundskabsrevyen

15.15 Jeg går videre til min næste forelæsning, som er i makroøkonomi. En del af mine medstuderende vælger at tage hjem. Enten fordi de har udskudt faget og eller fordi de er trætte efter eksamen og ikke orker mere.

16.00 I pausen prøver vi ihærdigt at købe Roskildebilletter, men serveren er nede, så vi ender med at give op. Vi er 7-8 stykker fra mit stamhold på Statskundskab, der skal afsted sammen. Det var vi også sidste år. Selv om vi kun har kendt hinanden i to år, føler jeg at det nogle af dem, der kender mig allerbedst. Vi har det så sjovt sammen, så selvfølgelig skal jeg ligge i camp med dem.

17.00 Endelig fri. Vejret er fantastisk, så jeg tager solbriller på og smækker noget musik fra revyen i ørene, mens jeg suser hjem på min cykel. Vores bandleder fra revyen har lavet en playliste med nogle numre, som jeg lige skal høre. Det er første gang, jeg hører numrene. Det er nogle gode sange. Jeg bliver i godt humør af at lytte til dem.

17.15 Jeg smider mig på sengen og puster lidt ud, da jeg kommer hjem og går så ud i køkkenet og laver noget tidligt aftensmad. En kartoffel og aspargessalat med rejer, som jeg spiser sammen med nogle af de andre ude i køkkenet. Jeg er vegetar, så jeg går og samler på gode retter. Denne her har jeg hugget fra en veninde. Ude i køkkenet er der normalt ’rush hour’  kl. 18.00-19.30, hvor alle står og laver mad. Det er ret hyggeligt. På vores køkken har vi i noget tid fulgt med i en serie på DR3, der hedder ’Alt for Kliken’, som foregår på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød, hvor jeg selv og en af de andre beboere har gået. Det får vi lige vendt henover over maden.

18.30 Jeg sætter mig ind på værelset og kigger lidt på noget data til min metodeeksamen,

19.30 Vejret er stadig godt, så jeg trækker i løbetøjet og løber ud til Dansekapellet, der ligger ude i Nordvest. Derude mødes jeg med fire dansere fra revyen og to piger, som jeg skal lave et af sangnumrene med. Vi er syv i alt. De fire dansere lærer os dansetrinnene. De er vildt dygtige. Jeg kan huske, hvor grænseoverskridende det var, da jeg skulle danse på scenen til revyen sidste år. I år skal jeg synge. Det føles endnu mere grænseoverskridende. Jo tættere på vi kommer premieren, jo mere går det op for mig, at jeg skal stå på den scene og synge på Bremen. Men det skal jo nok gå. Sidste år var det et kæmpe kick at stå der. Jeg kom i så mega godt humør hver gang. Tiden i Dansekapellet flyver afsted. Vi har det skide hyggeligt sammen. Det er ren ’girl power’.

21.30 Jeg er hjemme igen og mødes ude i køkkenet med min lille ’overnight-oats-gruppe’. Vi bikser vores gryn og chiafrø sammen og sætter det i køleskabet, og så siger vi godnat og går ind på vores værelser.

22.25 Jeg børster tænder og ser nyheder imens. Bagefter slukker jeg lyset og lægger mig til at sove. Jeg kan ikke læse om aftenen. Jeg er simpelthen for træt. Det sidste jeg tænker på, inden mine øjne falder i er revyen og den intensive uge, der starter i morgen.