Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debatkursus
Pingpong — På Uniavisen elsker vi debat. Derfor inviterer vi til kursus i, hvordan man formulerer et skarpt debatindlæg. På forårets kursus får vi besøg af en af den offentlige debats mest originale stemmer, forfatter Glenn Bech.
Uniavisens debatsektion er, hvis vi selv skal sige det, et ganske vigtigt sted på Københavns Universitet. Her kan ansatte, studerende og andre KU-interesserede komme til orde og lufte kritik af den komme administrationsreform, komme med opråb om universitetets klimaindsats, sætte ord på hvordan det er at være studerende fra et uddannelsesfremmed hjem.
Debatten skal helst være lige så alsidig som vores læsere.
Fordi vi kerer os om den demokratiske samtale på Københavns Universitet afholder vi debatkursus to gange om året. Årets første er lige om lidt den 14. maj klokken 15-17. Tilmelding er gratis og foregår her eller på en mail til debat@uniavisen.dk.
Alle er velkomne, men kurset henvender sig særligt til KU-ansatte og -studerende.
To ting skal ske på forårets debatkursus:
Kurset finder sted torsdag 14. maj kl. 15-17 i Studenterhuset, Købmagergade 52, 1. sal.
Kom gerne allerede kl 14:30, tag en kop kaffe, hæng lidt ud og få en snak med Uniavisens journalister.
Kurset er gratis, men der er et begrænset antal pladser, så det er bare om at få meldt sig til.
Det kan du gøre gennem denne formular eller ved at sende en mail til debatredaktøren på debat@uniavisen.dk.
Kurset er for alle, men fortrinsvis henvendt til studerende og ansatte ved Københavns Universitet. Det er skønt, hvis du vil deltage, fordi du gerne vil bidrage til Uniavisens debatspalter, men hvis du bare gerne vil blive bedre til at skrive eller skændes med din kæreste, er der også relevante pointer at hente.