Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne

NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne - Livet under overfladen: fotoudstilling på Øresundsakvariet - Den sidste it-pioner forlader KU efter 45 års tjeneste.

DF: Engelsk er ikke god latin på universiteterne

Dansk Folkeparti (DF) vil forbyde engelsk på universiteterne, skriver Information. Årsagen er, forklarer DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, at angelsaksiske gloser er ved at kolonisere danskernes modersmål, og at engelsk anvendes i alt for stort omfang. Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ole Ravnholt siger, at hvis man fjerner alle engelske, nedertyske og andre låneord, der er kommet til siden middelalderen, så er det kun cirka 5000 ord, der er oprindeligt danske. I Retskrivningsordbogen finder man i dag 64.000 ord.

Livet under overfladen – fotoudstilling på Øresundsakvariet

Øresundsakvariet slår dørene op til en fotoudstilling om det rige dyreliv, der lever i vand i Danmark. Udstillingen hedder ”Livet under overfladen – Fra kilde til hav” og er baseret på en fotobog af samme navn. Bogen er resultatet af fire års hårdt fotoarbejde i felten, hvor der er blevet taget flere end 50.000 billeder på over 75 lokaliteter. De tre fotografer og forfattere bag bogen formår at formidle deres viden om livet under overfladen på en spændende og samtidig kunstnerisk flot måde, skriver Øresundsakvariet i en pressemeddelelse. Udstillingen kører frem til 28. februar 2013.

Den sidste it-pioner forlader KU

45 år. Så lang tid har systemudvikler på Københavns Universitet (KU) arbejdet med edb på universitetet. Han var med som it-pioner, da KU indførte sine første computere. En digital revolution eller to senere fratræder han nu sin stilling i Koncern-it, skriver KU’s intranet (kræver login).

anfj@adm.ku.dk

Seneste