Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
KORT NYT MANDAG - Kan varme professioner erstatte kolde Djøf'er? - En teologisk kapacitet siger farvel - Forsker: Faren for pandemier vokser.
Djøf’er er nærmest blevet til et skældsord, og djøficering betegner forfald, men hvordan er det kommet dertil, og hvad er der at gøre ved det, spørger en artikel i Information. Er det overhovedet muligt at udvikle en tredje vej mellem topstyring og tillid, som giver borgerne i velfærdsstaten myndigheden tilbage?
I denne måned takker en produktiv formidler af Bibelen, Geert Hallbäck, af efter 35 år som lektor ved Københavns Universitet, fordi hans helbred har dikteret fuldt stop. Han fortæller, at han altid gerne har villet beskæftige sig med hele Det Nye Testamente, men han var nødt til at specialisere sig for at gøre sig gældende inden for faget og valgte som sit område Markusevangeliet. I forordet til et netop udkommet festskrift står der, at Geert Hallbäcks afgang er et smerteligt tab, og at ingen andre har betydet så meget for den måde, Bibelen bliver læst på i Danmark.
Den voldsomme vækst i både mennesker og husdyr samt vores globale rejseadfærd betyder, at der vil komme flere verdensomspændende smitsomme sygdomme og pandemier, siger Maria Vang Johansen, professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet ved KU. Sygdomme vil lettere springe fra dyr til mennesker og derfra spredes ud over hele verden, siger hun til Jyllands-Posten, side 17, søndag 10. juni 2012.