Trump, techno og tight konkurrence: MiGP er i byen

»Hvor er Jennifer?,« er der nogen der råber, mens lyden af dåseøl der åbnes blander, sig med en hi-hat ude af takt og en bas, der næsten stemmer. Eftermiddag er ved at blive til aften, og i et hengemt øvelokale på tredje sal i et hjørne af Søndre Campus strømmer det ind med musikvidenskabsstuderende. Der står en ramme af semikolde Heineken på et flygel og venter på dem.

»MiGP er næsten det samme koncept som det MGP man kender fra tv,« fortæller Benedikte.

Og så er MiGP bare en mega fed fest med dans og sjov og øl og gode sager

Benedikte Schuldt

Hun er en del af den frivilliggruppe, som producerer de musikvidenskabsstuderendes årlige MGP – MiGP.  Som MGP er MiGP en sangkonkurrence, hvor en række bands konkurrerer om at vinde dommere og publikums gunst og ende som aftenens vinder med douze point.

De musikvidenskabsstuderende producerer, optræder og inviterer hvert år til en fest, hvor alle der vil kaste kærlighed efter god eller småtosset musik, er velkomne. I modsætning til årets ‘rigtige’ MGP foregår det ikke i Aalborg, men midt i det kulturradikale fyrtårn Søndre Campus.

Uniavisen er taget til produktionsøver med en del af crewet bag showet for at få en forsmag på hvad MiGP er, og for at finde ud af, om man burde skynde sig at købe en billet.

Mens flere nye ansigter dukker smilende op i dørkarmen, passerer klokken 19.15. Lyden af næsten-stemte strenginstrumenter og rasleæg hænger i luften, og ovre mellem guitarerne er der allerede nogen der har spildt øl faretruende tæt på et pedalboard med farveskiftende lys under. Jeg skynder mig at sætte min øl fra mig mellem en grøn maracas og en tamburin.

»Der er både nogle lidt nørdede musiksange, og så er der sange om nogle lidt mere down to earth emner. Der har blandt andet været en sang om at tage på McDonalds og én om den lokale bodega Artillericafeen … Og så er MiGP bare en mega fed fest med dans og sjov og øl og gode sager,« siger Benedikte og griner. Sammen med cirka 30 andre frivillige studerende, sørger hun for at årets show klapper (helst på 2 og 4), og hun har lovet at besvare alle mine spørgsmål.

Trump-sampling møder Beyonsus

Øvelokalet er tætpakket nu, og luften er varm og tung. Fra den fjerne ende af rummet, et sted mellem fire keyboards, bliver der talt for, og pludselig brager Bomfunk MC’s Freestyler ud af højtalerne. For det utrænede øre lyder eksekveringen professionel, og det er svært ikke at danse med.

Ti bands skal konkurrere i showet, som går ned lørdag den 3. marts. Festen starter klokken 18.00 i Festsalen på Søndre Campus (i det gamle KUA2). I år tæller de optrædende blandt andet bands som ‘Beyonsus’, ‘Loyal to Musica’, ‘Apollo og King’ og ‘De performative’.

Der er 500 billetter til salg, men de sidste par år er MiGP-showet blevet udsolgt, så arrangørerne opfordrer interesserede til at skynde sig at få fingre i en billet. Benedikte fortæller, at de konkurrerende bands oftest er samlet til lejligheden og ellers synger og spiller i andre konstellationer og under andre navne. Udover de ti bands i konkurrencen leverer andre studerende underlægningsmusik til showet i øvrigt.

»Der kommer en Donald Trump-sampling kan jeg afsløre, så det tror jeg i hvert  fald er værd at rejse til Søndre Campus for«, fortæller Benedikte.

Ovre til højre skifter sangerinderne plads, og en keyboardspiller forsvinder for senere at dukke op ved siden af trommesættet med bongotrommer i armene. Der bliver talt for igen, og denne gang er det Coronas 1993-klassiker The Rhythm of the Night, der drøner ud af højtalerne. Med skiftende intervaller stopper musikken, og forskellige meninger om tempo og indfald blander sig i rummet.

Jubilæumsskål og modulationsskål

Det er et helt særligt show i år – MiGP, der i sine spæde år hed Mi-lodi Grand Prix, fylder 25, og har i den forbindelse inviteret en potpourri af gamle deltagere og vindere ind for at underholde gæsterne.

»Der er noget techno, og noget der er lidt balkanagtigt – og så kommer der nogle gode overraskelser,« forsikrer Benedikte. Tidligere har underviser Erik Steinskog, der i 2017 opnåede noget nær international berømmelse med sit kursus om sort feminisme og Beyoncé, siddet i dommerpanelet.

Når udenforstående deltager i arrangementer med musikvidenskabsstuderende er en af overraskelserne som regel det, der hedder ‘modulationsskålen’.

»Det er en mere generel musikvidenskabsting,« siger Bendikte og ser fiffig ud.

»Altså når en sang stiger i toneart, så er der modulationsskål. Man løfter sit glas, kigger rundt og møder de andres blikke, og så fejrer man at musikken bevæger sig,« siger hun.

Bag mig diskuterer to studerende om ‘lagkage’ er et passende synonym for øl, og om det er fair at regne med at alle kender udtrykket, der oprindeligt stammer fra Sonofon-reklamerne og spillefilmen med fiktionsfiguren Polle fra Snave. De er, mildt sagt, uenige. Da jeg spørger Benedikte om de når at få det hele klar til launch, griner hun.

»Det lyder virkelig godt lige nu, vi skal bare lige have de sidste ting på plads. Om vi bliver klar? Det gør vi! Vi regner stærkt med at blive klar, og jeg tror også godt, at vi kan nå det.«

Produktionsholdet skal også spille fx Kiss from a rose og Bring it all back. Min appetizer på MiGP smager af mere. Jeg skal helt sikkert have fat i en billet. Lige inden jeg lister mig ud af døren, stiller en studerende sig op og råber:

»Hvem fuck har taget min drumpad?! Anton! Du kan ikke bare tage min drumpad ud!«