Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Eksamenstid er højsæson for betablokkere til unge

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - Eksamenstid er højsæson for betablokkere til unge - Aarhus Universitet har faglig succes i dårligt arbejdsmiljø - Forskere kritiserer advarsler mod fødevarer - Ekspert i forvaltningsret: Karen Hækkerup bevæger sig på kanten af loven i handikapsag.

Eksamenstid er højsæson for betablokkere til unge

Studerendes forbrug af betablokkere for at dæmpe deres angst stiger i eksamensperioden i maj og juni. Formanden for de praktiserende læger Henrik Dibbern kan godt forstå, at unge føler det nødvendigt med kemisk hjælp for at kunne klare deres eksamen, skriver Berlingske.

Aarhus Universitet har faglig succes i dårligt arbejdsmiljø

Et dårligt arbejdsmiljø har ingen indflydelse på det faglige niveau på Aarhus Universitet (AU), skriver Jyllands-Posten Aarhus. Det sker på baggrund af, at den årlige tilsynsrapport beskriver AU som et fagligt meget velfungerende universitet. Samtidig konkluderer en arbejdsmiljørapport, at arbejdsmiljøet på universitetet er meget dårligt, og at et stort antal medarbejdere lider af stresssymptomer.

Forskere kritiserer advarsler mod fødevarer

To forskere angriber DTU Fødevareinstituttet for at udsende advarsler om, at visse af vores fødevarer skulle være farlige, selv om det ikke er bevist, skriver Jyllands-Posten. Den ene af de to forskere er Per Møller, lektor på Institut for Fødevarevidenskab/Sensorik ved Københavns Universitet (KU).

Ekspert i forvaltningsret: Karen Hækkerup bevæger sig på kanten af loven i handikapsag

Ifølge Jens Elo Rytter, ekspert i forvaltningsret ved KU, bevægede social- og integrationsminister Karen Hækkerup sig på kanten af loven, da hun helt undlod i et svar til Folketinget 10. april i år at omtale en beretning, der beskrev kommunernes sagsbehandling på handicapomådet som mangelfuld. Elo Rytter siger til Politiken, at Karen Hækkerup i sit svar bevægede sig i en gråzone, men den måde, som svaret var formuleret på, gør det uklart, om der var tale om en bevidst fortielse.

anfj@adm.ku.dk

Seneste