Elevator-specialer

Det er utaknemmeligt at skrive speciale. Det tager måneder, måske år. Og det er svært at skrive speciale, emnet er jo vigtigt og enormt stort. Måske skal man have Prozac og betablokkere for at blive færdig.

Og bagefter er der ikke andre end din mor, der gider læse det smukke speciale.

Jovist, måske den bumsede dreng ved lamineringsmaskinen hos Vester Kopi kaster et døsigt blik på dit abstract. Og din lærer og censor læser specialet, fordi de skal, det er klart (selv om alle der er sluppet af sted med at smugle kildereferencer til Alfons Åberg ind på side 78, ved hvor grundig den læsning i virkeligheden er). Tre læsere i alt, med andre ord.

Til slut bliver specialet stuvet væk på et lager, som Pagtens Ark i den første Indiana Jones-film. Glemsel.

Men VI vil gerne læse dit speciale

Men vi vil så gerne vide, hvad du arbejdede så hårdt med at forstå. Kom, giv os den korte version, nu vi alligevel står i elevatoren!

Send os fem linjer på uni-avis@adm.ku.dk – så vender vi tilbage om et interview.

Lynlæs tre specialer

MIKKEL: »Jeg skrev om nekroæstetik«

KRISTOFFER: »Jeg skrev om udviklingen af universets struktur«

LIV OG ASTRID: »Vi skrev om, hvordan kommunerne kan bruge frivillige kræfter bedre«

chz@adm.ku.dk