Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
UNIVALG - Studenterrådet blev - som ventet - valgets vinder på KU. Valgdeltagelsen er fortsat lav.
Psykologistuderende Emilie Nayberg, Studenterrådet, er blevet valgt ind i KU’s bestyrelse af de studerende. Hun skal nu være med til at lede landets største universitet de næste to år.
Emilie Nayberg fik 642 personlige stemmer – flere end ‘oppositionskræfterne’ i de to små lister Frit Forum og Radikale Studerendes kandidater opnåede til sammen (de to lister indgik i valgforbund og fik 511 stemmer). Konservative Studerende stillede også op til valget og vandt i alt 342 stemmer.
De studerende har to pladser i KU’s bestyrelse. Det andet nuværende medlem er Mattias Friis Jørgensen, som blev valgt i 2011.
Emilie Nayberg fejrede sin sejr i Studenterrådets lokaler, da vores søstermedie, University Post, talte med hende. Hun sagde, at hun var stolt og taknemmelig over de mange personlige stemmer.
Studenterrådsformand Gwen Gruner-Widding er også glad for resultatet.
»Det vigtigste er, at stemmeprocenten steg, selv om det kun var en lille smule,« sagde hun til University Post. »Men vi er også glade for, at vi vandt adskillige pladser på de forskellige studienævn, som vi ikke havde tidligere.«
Stemmeprocenten i 2012 var 14,8. Blot 0,2 point over sidste års niveau.
Rettelse: Denne artikel har tidligere fejlagtigt oplyst, at Frit Forum og Radikale Studerende i alt fik 726 stemmer. Dette fremgik af den samlede stemmeopgørelse, hvoraf det fremgik, at Frit Forum fik 283 listestemmer. Det korrekte antal listestemmer til Frit Forum er ifølge Valgsekretariatet 68.