Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
in English

Seneste

—

Drop den unødvendige, miljøbelastende KU-T-shirt til DHL

in English

  —  

Kultur

En kønssygdom, en kræftsvulst, en kyssemund på en flue. Se forskernes vilde billeder

Grotesk forstørrelse af smagsorganet på fluens mund, proboscis, tog prisen som konkurrencens sjoveste skud.
Møs - Grotesk forstørrelse af smagsorganet på fluens mund, proboscis, tog prisen som konkurrencens sjoveste skud.
billede: Victor Sykora/ARTiS

Fotokunst — Der kan opstå både smuk og overrumplende kunst i laboratorier. Det viser årets vinderbilleder i den videnskabelige fotokonkurrence Art in Science.

af: Anne Lærke Rasmussen
Freelancejournalist

Fotokonkurrencen Art in Science (ARTiS) forsøger at bruge fotokunst til at kommunikere naturvidenskabelig forskning til dem, der måske synes, at naturvidenskab og teknologi kan være svær at forstå.

Til kulturnatten den 11. oktober blev vinderne af konkurrencen, der i år er blevet afholdt for fjerde gang, offentliggjort til en prisuddeling og fernisering i Københavns Universitets festsal på Frue Plads.

Vinderbillederne forestiller blandt andet en opløst, blå M&M, en hjernesvulst i et kar og et overraskende yndigt portræt af en herpesvirus.

Deltagerne har kunnet indsende deres bedste forskningsfotografier i kategorierne: ‘Nano’, ‘Micro’, Mini’, ‘Macro’, ‘Mega’ og ‘Visualizations’. Der var priser til blandt andet det mest humoristiske billede og det bedste billede af et forskningsinstrument.

Deltagernes kunstneriske bidrag er blevet vurderet af en ARTiS-komite, Facebook-brugere og gæster til prisuddelingen på kulturnatten.

’Brain tumor in a jar’. Billedet viser en lille klump kræftceller, som forskerne Kristoffer Laugesen og Liselotte Jauffred fra Niels Bohr Institutet har groet, så de ligner en kugleformet tumor. Cellekernerne er farvet røde, og de yderste grønne ringe viser overflade-membranerne. Billedet er taget med en såkaldt ’light-sheet’-mikroskopiteknik, der kan bruges til at lave 3D-modeller af væksten af hjernetumorer og bestemme, hvordan de enkelte cellers geometriske placering påvirker deres form og evne til at invadere det omkringliggende væv. Vinder i kategori ’Mikro'.
Hjernesvulst - ’Brain tumor in a jar’. Billedet viser en lille klump kræftceller, som forskerne Kristoffer Laugesen og Liselotte Jauffred fra Niels Bohr Institutet har groet, så de ligner en kugleformet tumor. Cellekernerne er farvet røde, og de yderste grønne ringe viser overflade-membranerne. Billedet er taget med en såkaldt ’light-sheet’-mikroskopiteknik, der kan bruges til at lave 3D-modeller af væksten af hjernetumorer og bestemme, hvordan de enkelte cellers geometriske placering påvirker deres form og evne til at invadere det omkringliggende væv. Vinder i kategori ’Mikro'.
billede: Liselotte Jauffred/ARTiS
Forskningsassistent og fritidsfotograf Neža Cankar vandt i kategorien ’Makro’ med dette foto, der har titlen ’Silence Dance’. Vandmænd har eksisteret i millioner år før dinosaurene, og vi skylder dem tak for at have revolutioneret naturvidenskaben, efter det grønne fluorescerende protein GFP blev opdaget i en art. Proteinet åbnede for et nyt perspektiv i – et direkte kig på den indre verden af celledelt aktivitet.
Gopler i hopla - Forskningsassistent og fritidsfotograf Neža Cankar vandt i kategorien ’Makro’ med dette foto, der har titlen ’Silence Dance’. Vandmænd har eksisteret i millioner år før dinosaurene, og vi skylder dem tak for at have revolutioneret naturvidenskaben, efter det grønne fluorescerende protein GFP blev opdaget i en art. Proteinet åbnede for et nyt perspektiv i – et direkte kig på den indre verden af celledelt aktivitet.
billede: Neza Cankar/ARTiS
Girolamo Sferrazza Papa har med ’High Energy Particles Collision’ kreeret en abstrakt præsentation af en højenergetisk kollision af subatomare partikler. Vinderen i kategorien ‘Vizualizations’.
Subatomare partikler - Girolamo Sferrazza Papa har med ’High Energy Particles Collision’ kreeret en abstrakt præsentation af en højenergetisk kollision af subatomare partikler. Vinderen i kategorien ‘Vizualizations’.
billede: Girolamo Sferrazza Papa/ARTiS
’Farvet Ild’ er skabt af Victor Haargaard. En flamme er farvet med en blanding af calciumsulfat, kobbersulfat og bordsalt. Ilden får de specielle farver, når et molekyle eller atom springer fra et højenergi-stadie til et lavenergi-stadie på få nanosekunder eller mindre. Farven afhænger af det anvendte grundstof. Vinder af unge-kategorien.
Farvet ild - ’Farvet Ild’ er skabt af Victor Haargaard. En flamme er farvet med en blanding af calciumsulfat, kobbersulfat og bordsalt. Ilden får de specielle farver, når et molekyle eller atom springer fra et højenergi-stadie til et lavenergi-stadie på få nanosekunder eller mindre. Farven afhænger af det anvendte grundstof. Vinder af unge-kategorien.
billede: Victor Haargaard/ARTiS
Billedet ’Kiss please’ forestiller det såkaldte ’proboscis’, den del af husfluens mund, som smager på maden. Vinderen i kategorien ’Humouristic’.
Husflue - Billedet ’Kiss please’ forestiller det såkaldte ’proboscis’, den del af husfluens mund, som smager på maden. Vinderen i kategorien ’Humouristic’.
billede: Victor Sykora/ARTiS
Vinderen af det hele. Titlen er ’A demonstration of diffusion’, og kunstneren hedder Lasse Saaby. I dette billede blev en blå M&M placeret i en petriskål fyldt med renset vand. Det blå farvelag blev opløst næsten med det samme. Så blev den underliggende hvide skal af sukker opløst og faldt til bunds omkring pastillen som delvist opløst sukker. Som sukkeret opløses, vil det bevæge sig væk fra chokoladepastillen, hvor sukkerkocentrationen er høj, til det omkringliggende vand, hvor sukkerkoncentrationen er lav - det kaldes diffusion.
M&M - Vinderen af det hele. Titlen er ’A demonstration of diffusion’, og kunstneren hedder Lasse Saaby. I dette billede blev en blå M&M placeret i en petriskål fyldt med renset vand. Det blå farvelag blev opløst næsten med det samme. Så blev den underliggende hvide skal af sukker opløst og faldt til bunds omkring pastillen som delvist opløst sukker. Som sukkeret opløses, vil det bevæge sig væk fra chokoladepastillen, hvor sukkerkocentrationen er høj, til det omkringliggende vand, hvor sukkerkoncentrationen er lav - det kaldes diffusion.
billede: Lasse Saaby/ARTiS
Specialestuderende Mikkel Roald-Arbøl har skabt værket ’Where to Next’, der spørger hvad der foregår i sindet på en myre. Han har målt på den neurale aktivitet i dyret, mens det bevæger sig omkring på en flamingokugle i et virtuelt skabt miljø, og det er aldrig set før. Vinder i kategorien ’Best Instrument’.
Myrens sind - Specialestuderende Mikkel Roald-Arbøl har skabt værket ’Where to Next’, der spørger hvad der foregår i sindet på en myre. Han har målt på den neurale aktivitet i dyret, mens det bevæger sig omkring på en flamingokugle i et virtuelt skabt miljø, og det er aldrig set før. Vinder i kategorien ’Best Instrument’.
billede: Mikkel Roald-Arbøl/ARTiS
’Herpes Simplex Virus 2’ af Victor Padilla-Sanchez. Så sirlig og fin tager en herpes simplex virus 2 (HSV2) sig ud ved en atomisk opløsning på 3.1 ångstrøm. Billedet er konstrueret i programmet ChimeraX på en supercomputer. Vinder i kategorien ’Nano’.
Kønssygdom - ’Herpes Simplex Virus 2’ af Victor Padilla-Sanchez. Så sirlig og fin tager en herpes simplex virus 2 (HSV2) sig ud ved en atomisk opløsning på 3.1 ångstrøm. Billedet er konstrueret i programmet ChimeraX på en supercomputer. Vinder i kategorien ’Nano’.
billede: Victor Padilla-Sanchez/ARTiS
Der er lidt Edvard Munch (ham med 'Skriget') over ‘Wrapped in Fat’, der giver et kunstnerisk svar på, hvordan celler signalerer til hinanden. Vi ser receptorer, som sender et signal fra ydersiden af cellemembran-barrieren, hvilket resulterer i en respons inde i cellen. Vinderen i kategorien ‘G protein-coupled receptors Category’.
Fedt - Der er lidt Edvard Munch (ham med 'Skriget') over ‘Wrapped in Fat’, der giver et kunstnerisk svar på, hvordan celler signalerer til hinanden. Vi ser receptorer, som sender et signal fra ydersiden af cellemembran-barrieren, hvilket resulterer i en respons inde i cellen. Vinderen i kategorien ‘G protein-coupled receptors Category’.
billede: Alexander Hauser/ARTiS
Kulturnat-gæsternes favorit ’Brainheart’ forestiller musens hjerteformede hjernestruktur, som kun er 0,4 millimeter høj og 0,35 millimeter bred og består af tusindvis af bittesmå hjernefibre, der indeholder signalstoffet dopamin. I ophavsmandens forskning undersøges det, hvornår dopamin frigives under forskellig slags adfærd. Der sker sjovt nok en meget stor dopaminfrigørelse, når en han ser eller snuser til en hunmus. Vinderen i kategorien ’Culture Night Public Choice.
Hjerteformet hjerne - Kulturnat-gæsternes favorit ’Brainheart’ forestiller musens hjerteformede hjernestruktur, som kun er 0,4 millimeter høj og 0,35 millimeter bred og består af tusindvis af bittesmå hjernefibre, der indeholder signalstoffet dopamin. I ophavsmandens forskning undersøges det, hvornår dopamin frigives under forskellig slags adfærd. Der sker sjovt nok en meget stor dopaminfrigørelse, når en han ser eller snuser til en hunmus. Vinderen i kategorien ’Culture Night Public Choice.
billede: Søren Heide Jørgensen/ARTiS

Debat

Drop den unødvendige, miljøbelastende KU-T-shirt til DHL

Debat

Ledelsen om reform: Der vil stadig være administrative medarbejdere på institutterne

Uddannelse

Kreativ klimakamp: Studerende sætter bæredygtighed på semesterplanen

Arbejdsmiljø

En historie om holdånd: Dette firkløver har fikset Foucaults pendul på Geocenter

Seneste

Kontakt Uniavisen

Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K

Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk

Om Uniavisen

Uniavisen er Københavns Universitets prisvindende, uafhængige avis til studerende og ansatte – og alle andre, der vil læse med. Læs mere om avisen her.

Mere

Copyright © Uniavisen 2024 Data protection