Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Podcast — En terroristrede med et våbenlager skjult i Studenterhuset. En spionmikrofon gemt i en juraprofessors arbejdstelefon. En kontorchef med hemmelighedsfulde forbindelser til PET. For 25 år siden lagde Københavns Universitet hus til en række spektakulære sager, som vi endevender i en ny podcast.
Natten til den 20. oktober 1993 stormede Kriminalpolitiet Studenterhuset i København efter et tip om, at der var våben gemt i huset. Politiet brækkede skabe og kontorer op og beslaglagde ni ulovlige våben.
»Terroristrede på universitetet,« stod der på forsiden af Ekstra Bladet tidligt næste morgen, og længere inde i avisen kunne man læse, at huset havde været »dækadresse for hemmelig militant aktivitet«.
Det var sikkerhedschefen på Københavns Universitet, der dagen inden razziaen havde tilkaldt politiet. Men hvorfra vidste han, at der lå våben gemt i huset? Og hvor kom våbnene fra?
Hør mere i Våbenlageret, som er det første af fire kapitler i podcast-fortællingen Er der nogen, der lytter med? – en sand historie om våben, aflytning, spioner og hemmeligheder på Københavns Universitet.
Klik her for at abonnere på podcasten på iTunes.
Er der nogen, der lytter med? er produceret af Sofie M. Hansen og udgivet i samarbejde med Uniavisen.