Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

EU's forskningsbudget står på fest og farver

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Stor stigning i EU´s budget for forskning og innovation - Nye love for forskningsområdet - Klimaændring har bidt sig fast i nord - Djøf: Forskerpenge bruges forkert.

Stor stigning i EU´s budget for forskning og innovation

Forskningsbudgettet fra EU står, ifølge altinget.dk, på ’ren fest og farver’, efter at EU-Kommissionen har foreslået en kæmpe stigning i budgettet for forskning og innovation.

Love for forskningsområdet som regeringen vil ændre

Altinget.dk beskriver i en artikel de love, der får betydning for forskningsområdet, og som er fremlagt i regeringens lovforslag for folketingsåret 2011-2011.

Eigil Kaas: Klimaændring har bidt sig fast i nord

Danske meteorologer har peget på, at de seneste to års iskolde vintre kan være et resultat af de ændrede vindsystemer i Arktis, og det bekræfter en amerikansk statusrapport lavet af 120 forskere. Rapporten siger også, at vi kan forvente mere af det samme de kommende vintre. Ifølge professor i meteorologi Eigil Kaas fra Københavns Universitet, er det situationen med meget lidt og tynd havis i store områder af Arktis, der kan være medvirkende til de kolde vintre herhjemme lige i disse år. Berlingske, side 16, fredag 2. december 2011.

Djøf: Forskerpenge bruges forkert

I Information i mandags opfordrede blandt andre Akademikernes Centalorganisation til at skære i antallet af forskeruddannede, da der ifølge dem bliver uddannet for mange ph.d.er, der går direkte ud i ledighed eller bliver ansat i stillinger, de er overkvalificerede til. Men i et debatindlæg påpeger Djøf-formand Lisa Herold Ferbing, at kun 158 af over 14.000 ph.d.er er ledige, og at det ikke er Djøfs erfaring, at de ansættes under niveau. Ifølge Lisa Herold Ferbing bør vi i stedet bekymre os for, at forskerpengene bruges forkert. Information, side 21, fredag 2. december 2011.

Seneste