Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Kan man gøre alderdom forkert?

Foredrag — Vi skal alle sammen være aktive, motionere, have spændende hobbies og sociale netværk. Også – eller måske især – i den 3. alder. Men hvordan håndterer man livet efter arbejdslivet? Og hvem har ansvaret for den ”succesfulde aldring”? Mød fem forskere, og hør fem bud.

Info

Date & Time:

Place:
CSS - Øster Farimagsgade 5, 1353 København K- 2.1.12 (bygning 2, opgang D)

Hosted by:
Center for Sund Aldring

Cost:
525 kr

signup

Fem forelæsninger på Folkeuniversitet.
På baggrund af studier foretaget af forskere i det tværfaglige Center for Sund Aldring, ser denne forelæsningsrække på forandringer i forestillinger om aldring i Danmark, på de udfordringer, som ældre møder fysisk, psykisk og mentalt og på de forskellige tiltag både den enkelte og samfundet griber til, i forsøget på at skabe en sund aldring.

Når 2012 var EU’s år for aktiv aldring; når befolkningen indtager forebyggende medicin i et omfang som aldrig før; når ældre danskere pludselig går stavgang i grupper; når overvægtige ældre mænd går til kurser i sund madlavning; og når supermarkeder og hvidevarebutikker i disse år sælger blodtryksmålere og skridttællere, er det alt sammen udtryk for, at der er blevet rokket gevaldigt ved de gængse forestillinger om det gode liv i alderdommen. Hør mere om det på Folkeuniversitetet.

MØD:
Lektor Bjarke Oxlund, der taler om: Livet efter arbejdslivet: kan man ”gøre alderdom forkert”?
Post.doc Aske Juul Lassen, som fortæller om: Aktiv aldring i hverdagsliv og samfundsdebat
Post.doc Kamilla Nørtoft, der siger: Alle vil de gamle noget! Hvad vil de gamle?
Post.doc Michael Christian Andersen, som behandler: Hverdagslivet med hinanden efter kritisk sygdom
Post.doc Henrik Hvenegaard, som funderer: Hvem har ansvaret for den ”succesfulde aldring”?

Vigtigt: Tilmelding er nødvendig: fra mandag den 19. december på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Seneste