”Abel den Lykkelige”: Hvad kan metabiografiske studier sige om matematik?

Foredrag af Professor MSO, Henrik Kragh Sørensen, IND KU.

Den norske matematiker Niels Henrik Abel døde før han blev 29 år, og efter et liv uden økonomisk sikkerhed og med få personlige relationer. Alligevel omtalte Karl Weierstrass senere i 1800-tallet Abel som ”den lykkelige”. Dette er et eksempel på en senere fortolkning af en fortidig matematikers liv og virke. Og som sådan har det en interesse både fordi det (måske) faktisk siger noget om Abel, men især fordi det siger en hel del om Weierstrass og hans kontekst.

Denne form for tilegnelser af fortidige matematikere kan man studere igennem at studere ”metabiografisk”, idet man læser biografier ikke for deres angivelige indhold men for den framing og fortolkning af det fortidige liv, som de er udtryk for. Denne videnskabshistoriske metode er for nylig blevet anvendt med spændende resultater til følge i studiet af Alexander von Humboldt, Charles Darwin og Isaac Newton.

I dette foredrag vil jeg anvende den metabiografiske metode på matematik. Jeg vil dels analysere, hvordan Abels biografi er blevet skrevet og genskrevet af matematikere igennem de 200 år siden hans død for at fortælle forskellige historier om matematik, om genier og om Norge. Og dels vil jeg illustrere, hvordan man kan bruge den metabiografiske metode til at sige noget om den identitetsbygning, der foregik i amerikansk matematik i begyndelsen af det 20. århundrede.

http://www.ind.ku.dk/ansatte-automatisk-liste/?pure=da%2Fpersons%2Fhenrik-kragh-soerensen(25d0f9b0-1f04-4dfd-b093-f7631259cb12)%2Fpublications.html

http://videnskabshistorisk.dk/