Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Aftenkonsulation: Krops-reparationer

Foredrag — Når livet leves sætter det spor. Med skrammer og skader følger også reparationer. I nogle tilfælde har kroppen brug for hjælp fra lægevidenskab og teknologi, og andre gange klarer kroppen det selv og heler fx en brækket knogle med nyt knoglevæv.

Info

Date & Time:

Place:
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K

Hosted by:
Medicinsk Museion og Center for Sund Aldring

Cost:
100 kr. (75 kr. for studerende)

signup

Når livet leves sætter det spor. Vi slides og får skrammer. Nogle gange småskavanker og andre gange større skader og brud. Med skrammer og skader følger også reparationer. I nogle tilfælde har kroppen brug for hjælp fra lægevidenskab og teknologi, og andre gange klarer kroppen det selv og heler fx en brækket knogle med nyt knoglevæv.

Denne aftenkonsultation handler om kroppens evne til at reparere sig selv på celle og DNA niveau og om, hvordan disse mekanismer muligvis kan give os svaret på et af videnskabens helt store ubesvarede spørgsmål: hvorfor ældes vi?

Aftenen indledes med en præsentation af den nyåbnede udstilling KINTSUGI: gyldne krops-reparationer, der gennem genstande fra museets samlinger viser nutidige og historiske eksempler på smukke reparationer af kroppen. Herefter vil adjunkt i molekylærbiologi Claus Desler fortælle om reparationer på kroppens mindste bestanddele og om perspektiverne for dette forskningsfelt.

Efter konsultationen udstedes en recept på et glas, og en spadseretur rundt i museets udstillinger. Begge er inkluderet i billetprisen.

Medvirkende
Claus Desler Madsen, adjunkt ved Center for Sund Aldring og Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

Bente Vinge Pedersen, udstillingsleder ved Medicinsk Museion

Anne Bernth Jensen, museumsinspektør ved Medicinsk Museion og Center for Sund Aldring.

Seneste