Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Aftenkonsultation: Den (U)personlige sygdom

Foredrag — Patientens møde med lægen har igennem de sidste 150 år ændret sig radikalt, i parløb med den teknologiske udvikling og forståelsen af sygdom. Både lægevidenskaben og de teknologiske kvantespring peger mod en fremtid med personlig medicin og individuel behandling. Men hvad vil det sige?

Info

Date & Time:

Place:
Medicinsk Museion, Københavns Universitet
Bredgade 62, 1260 København K

Hosted by:
Medicinsk Museion

Cost:
100 kr. (75 kr. for studerende, pensionister og børn under 16)

signup

Patientens møde med lægen har igennem de sidste 150 år ændret sig radikalt, i parløb med den teknologiske udvikling og forståelsen af sygdom. Mens patienten i 1800-tallet ofte var på obduktionsbordet, når diagnosen blev stillet, behøver patienten i dag ikke længere vente på hverken diagnose eller sygdom, men kan i stedet tilkøbe sig en genetisk kortlægning, eller fortage blodtest via sin smartphone. Sideløbende er de historiske samlinger af misfostre, sygdomsramte organer og nedbrudte kranier, blevet erstattet af biobanker fyldt med blodprøver og oprenset DNA.

Både lægevidenskaben og de teknologiske kvantespring peger mod en fremtid med personlig medicin og individuel behandling. Men hvad vil det sige?

Denne aften vil Postdoc Sara Green kaste et kritisk blik på udviklingen af den personlige medicin, blandt andet i forhold til overdiagnosticering, sociale faktorer og begrænsninger ved genetisk risikoprofilering. En udvikling som i yderste instans kan sygeliggøre alle aspekter af menneskelivet.

Derefter kan du høre lektor Karin Tybjerg fortælle om, hvordan samlingerne af kroppe på glas har påvirket vores måde at anskue sygdom. Og hvordan forholdet mellem den personlige oplevelse af sygdommen og medicinens klassificeringer har ændret sig i takt med at menneskekroppen først kom på glas og siden i biobanken.

Efter konsultationen anbefales det at tage et glas på recept og en spadseretur rundt i museets udstillinger. Begge er inkluderet i prisen.

Medvirkende
Sara Marie Ehrenreich Green – Post Doc ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Karin Tybjerg – Lektor ved Medicinsk Museion, København Universitet.

Seneste