Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Foredrag
Foredrag — Krig og liv på Københavns Slot 1. november Oplev stemningen og dramatikken ved Københavns Slot under svenskernes belejring af København, når 1600-tallet vender tilbage til ruinerne af det gamle kongeslot. Mærk stemningen under de to svenskekrige i perioden 1657-1660 på en renæssanceaften i Ruinerne under Christiansborg.
Date & Time:
Place:
Ruinerne under Christiansborg Slot
Indre Slotsgård, Christiansborg Slot
1218 København K
Hosted by:
Christiansborg Slot
Cost:
85 kr.
Mød hovedpersonerne under krigene i 1657-1660
Mød soldaterne og officeren Niels Rosenkrantz, der gør sig klar til kamp, kong Frederik 3., der bekymrer sig om rigets fremtid, Københavns borgmester Nansen og biskop Svane samt Københavns befolkning – præster, håndværkere, kogekoner, bønder, letlevende dansepiger og musikanter. De er alle er kommet til i håb om, at slottets tykke mure vil beskytte dem under svenskernes angreb.
Aftenen indledes med en tale af Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og en præsentation af Martin Davidsens seneste roman, Løftet. Martin Davidsens serie om soldaten Tobias Rens tager udgangspunkt i denne dramatiske tid, og store dele af romanerne udspiller sig netop ved og i Københavns Slot.
I løbet af aftenen vil der også være foredrag om livet i 1600-tallets København af Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet, omvisninger med Christiansborg Slots formidlere med Københavns Slots historie i fokus.
Smag på renæssancen
1600-tallet levendegøres med ringridningsturneringer til kæphest, fægtedueller, fremvisninger af dragter fra perioden, smagsprøver på lutendrank, historiske kager, stemningsfuld musik – og ikke mindst et mylder af kampklare soldater.
Tid og sted
1. november 2017 på Christiansborg Slot kl. 17.00-19.00
Pris: 85 kr. Billetten dækker entré til ruinerne, lidt varmt at drikke, samt forskelige smagsprøver.
Varmt tøj anbefales.
Martin Davidsens romaner Kongens Brev og Løftet kan købes i forbindelse med arrangementet.
Læs mere om Martin Davidsens romaner her: www.martindavidsen.dk
Foto: Christiansborg Slot