Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Digital Consulting; udvid din digitale værktøjskasse

Foredrag — Digi-Talks inviterer til Lunch Talk om Digital Consulting onsdag d. 21. marts 12-13. Vi giver frokost! Vi får besøg af Deloitte, som vil fortælle om, hvilke kompetencer et digitaliseret arbejdsmarked kræver med udgangspunkt i to tendenser: Robotics og machine learning. Billetter kan fås gennem Billetto på eventet nedenfor. Vi glæder os til at se jer!

Info

Date & Time:

Place:
Øster Farimagsgade 5, 1353 København. Lokale 2.0.62 på CSS

Hosted by:
Digi-Talks

Cost:
Free

signup

Digi-Talks inviterer til vores andet event i vores serie af Lunch-Talks; Digital consulting. Der vil være GRATIS sandwich til alle. Så du kan derfor roligt lade madpakken blive hjemme og møde op og blive inspireret om, hvordan netop din faglighed er relevant på et i højere og højere grad digitaliseret arbejdsmarked.

Med digitaliseringen opstår der en lang række nye krav til fremtidige medarbejdere og ledere. Digitaliseringen medfører oprettelsen af helt nye stillinger og nedlæggelsen af andre. Hvilke kompetencer kræver det fremtidige arbejdsmarked, og hvordan kan man opnå de rigtige kompetencer?

Ved at sætte fokus på en række trends indenfor digitalisering kan du blive klogere på, hvilke kompetencer, der kræves på et digitaliseret arbejdsmarked. Derfor har Digi-Talks inviteret Deloitte ind på CSS for at beskrive nogle af de trends indenfor digitalisering, som de anser som værende afgørende for fremtiden. Vi vil få besøg af en seniorkonsulent og en manager fra Deloitte, der hhv. har læst statskundskab og på ITU. De har identificeret to trends, som de vil uddybe; robotics og machine learning.

For at give et bud på hvilke kompetencer der kræves, vil Deloitte præsentere eksempler på projekter, som de har løst indenfor netop robotics og machine learning.

Vi afslutter med en refleksion over, hvordan samfundsvidenskabelige profiler kan spille en rolle i forbindelse med digitale transformationsprocesser.

Program
Kl. 12.00 Velkomst og sandwiches
Kl. 12.05 Oplæg
Kl. 12.50 Spørgsmål og debat

Tilmelding er gratis, og sker ved at følge linket; https://billetto.dk/e/ digital-consulting-v-deloit te-billetter-269695.

Vi ser frem til at se jer.
Digi-Talks

Seneste