Farverige fajancer ved Ulla Houkjær

Med sin skinnende hvide tinglasur dekoreret i kraftige farver eller lysende koboltblåt, der er malet direkte på den ubrændte glasur, er fajancen nok den mest farverige og spontane teknik i keramikkens verden. Fajancen spredtes hurtigt fra Mellemøsten i 1200-tallet og nordpå. Først til Italien, hvor de nye motiver blev en vigtig udtryksform i renæssancens kunsthåndværk, siden til Holland, hvor inspiration fra det kinesiske porcelæn fik indflydelse på fajancens udformning. Den første danske fajanceproduktion begyndte i 1722 på St. Kongensgadefabrikken i København. Perioden fra ca. 1680 til 1740 blev fajancens storhedstid med over 300 produktionssteder overalt i Europa. Nu fik den et utal af anvendelsesområder: fra bordservicer til kakkelovne og praktiske fliser til vægbeklædning. Omkring 1750 var det forbi, konkurrencen fra porcelæn og flintgods blev for stor, og mange fajancefabrikker lukkede.

Denne aften skal vi fordybe os i fajancernes spændende motivverden, se på hvordan inspiration fra nær og fjern påvirkede dens udformning, hvordan ideer spredtes fra syd til nord i Europa og på, hvordan ændrede måltidstraditioner skabte grobund for helt nye former for bordservice.