Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Øvrige

Filosofisk mostur

Øvrige — Studenterpræsterne på universitetet har en lang tradition for at lave filosofiske ture i naturen sammen med lektor Claus Emmeche og lektor Flemming Ekelund. Kom med på en nørdet, afslappende og lærerig mostur

Info

Date & Time:

Place:
Mødested ved hovedindgangen: Vestre Kirkegårds Allé 15, København

Hosted by:
Studenterpræsterne på KU

Cost:
Free

Den filosofiske mostur går i år til Vestre Kirkegård – en centralt beliggende københavnsk lokalitet, hvor der som de fleste andre steder også findes mos. På Vestre Kirkegård er der dog en meget varieret natur med flere forskellige mosarter, foruden træer, buske og planter. Da stedet er en aktiv kirkegård, er naturen selvsagt tilpasset og vedligeholdes til stadighed. Alligevel er der mange store træer og også en ret variete fauna. Særligt ses en del usædvanlige småfugle i træktiden.

På turen vil de lokale mosser være i fokus, foruden den gående filosoferen og samværet. Turen følger samme model som den filosofiske svampetur: vi spiser frokost undervejs og der vil være en opbyggelig tale fra studenterpræsten.

Mødested ved hovedindgangen: Vestre Kirkegårds Allé 15, København kl. 10. Tilmelding er nødvendig til praest@sund.ku.dk. Pga. corona-sikkerhed vil der max. blive plads til 25 deltagere.

Husk mad og drikke, godt fodtøj og påklædning efter vejret.

Turen arrangeres i samarbejde med Laboratoriet for Naturfilosofi.

Seneste