Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Øvrige
Øvrige — Den filosofiske mostur går i dette efterår til Brobæk mose, også kaldet Insulinmosen ved Gentofte sø, beliggende nord for København, hvor universitetets studenterpræst Nicolai Halvorsen, sammen med “Laboratoriet for Naturfilosofi”, går på opdagelse i mosens plante- og dyreliv.
Date & Time:
Place:
Nordenden af Gentofte Sø
Krydset Brogårdsvej/Ermelundsvej
Hosted by:
Studenterpræsterne på KU
Cost:
Free
Filosofisk mostur byder på en tur til Brobæk mose, som består af både vandhuller, rørskov og skov, primært med elletræer, birk og pil. Skoven har været urørt i 50 år og rummer et varieret plante- og dyreliv. Der er selvfølgelig også flere forskellige mosarter, som vi undervejs vil se nærmere på under kyndig vejledning af lektor Flemming Ekelund.
Der vil også være lejlighed til filosofisk samtale og refleksion, som vil blive igangsat ved turens begyndelse af lektor (biolog og naturfilosof) Claus Emmeche. Vi spiser frokost undervejs og der vil være en opbyggelig tale fra studenterpræsten, Nicolai Halvorsen.
Turen arrangeres af universitetets studenterpræst, Nicolai Halvorsen, i samarbejde med “Laboratoriet for Naturfilosofi” under Institut for Naturfagenes Didaktik.
Husk mad og drikke, godt fodtøj og påklædning efter vejret. Især er vandtæt fodtøj en god idé.
Turen er kun for studerende og tilmelding er nødvendig, da der er begrænset plads på turen. Når du får en bekræftelse fra studenterpræsten, er din plads på turen sikret.
Tilmelding på vores hjemmeside:
https://studenterpraesternekbh.dk/events/filosofisk-mostur/?occurrence=2021-11-06