Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Øvrige
Øvrige — Tur til Køge Strandskov med Lektor Claus Emmeche, lektor Flemming Ekelund og studenterpræst Nicolai Halvorsen.
Den Filosofiske svampetur går nye veje og vil i år gå til Køge Strandskov, Purlund og Præsteskov.
Det er små skove syd for Køge, men der kan være mange svampe. Særligt kan der være en del stor trompetsvamp, som er en glimrende spisesvamp. Forekomsten af svampenes frugtlegemer, som er dem vi samler, afhænger af vejret. Det skal helst være lunt i løbet af sommeren og så skal det regne noget, især op til turen. Der vil dog næsten med sikkerhed kunne findes svampe, men om det er store mængder spiselige svampe er altid mindre sikkert. Der vil være kyndig vejledning om svampenes toksicitet, spiselighed og morfologi.
Som det har været tradition på de filosofiske ture i naturen, vil der ved turens begyndelse blive fremlagt et emne til filosofisk refleksion undervejs. Den filosofiske refleksion vil blive samlet op i forbindelse med den fælles frokost (husk madpakke), hvor der også vil være en opbyggelig tale fra Studenterpræsten.
Husk mad og drikke til frokost, godt tøj og fodtøj, samt kniv, kurv og børste til svampene.
Tilmelding (med navn, mail, telefon og studieretning) er påkrævet og sker på vores hjemmeside (studenterpraesternekbh.dk).