Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Udstilling
Udstilling — Udstilling i samarbejde med Polarbiblioteket og Arktisk Institut.
Date & Time:
Place:
KUB Sdr. Campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 København S.
Hosted by:
Birthe Miller
Cost:
Free
Udstillingen viser, hvordan forandringer i klimaet gennem tiden har sat sine tydelige aftryk i Grønland og har haft betydning for mennesker og samfund i Grønland.
Årtusinders klimasvingninger kan aflæses i borekerner fra indlandsisen, og gletsjeres fremskud og tilbagetrækning kan tydeligt aflæses i landskabet. I dag er Ilulissats isbræ blevet et internationalt symbol på de aktuelle klimaforandringer.
Vejret i Grønland har betydning for vores forståelse af og mulighed for at forudsige vejret i Nordatlanten og Europa, hvorfor meteorologiske observationer derfra gennem mindst 150 år har været anset for betydningsfulde.
Klimaforandringers betydning for nordboernes forsvinden i 1400-tallet har været diskuteret. I nyere tid har ændrede havtemperaturer i Davisstrædet haft betydning for torskebestanden og adgangen til sæler og dermed for hele det grønlandske samfund i form af ændrede bosætningsmønstre, fangstvilkår og økonomi.
Den grønlandske befolkning og andre inuitsamfund kan muligvis ses som eksempler på menneskets evne til tilpasning til klimaforandringer – før, nu og i fremtiden.
Udstillingen kan ses på KUB Sdr. Campus fra 1. februar til den 31. marts. Den er en del af forårets udstilling KLIMA PÅ SØNDRE CAMPUS – Bøger, forskning, debat hvor alle bibliotekerne på campus udstiller bøger og forskning med emnet ’klima’ som omdrejningspunkt.
Fra 1. april til 31. maj kan udstillingen ses på Polarbiblioteket, Strandgade 102.