Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Forskningsformidling - hvordan gør vi det bedst?

Foredrag — Åben UNESCO Chair foredragsrække

Info

Date & Time:

Place:
Søren Kierkegaard auditoriet, 9A-0-01, Njalsgade 76, 2300 København S

Hosted by:
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Cost:
Free

signup

Hvordan får vi bedst formidlet vores forskning? Hvis ikke folk forstår de videnskabelige resultater og output, som forskere leverer, får de ikke opfyldt deres ”ret til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder”, som der står i Artikel 27 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne fra 1948. Men hvem skal formidle forskningsresultater? Skal det være forskerne selv, eller gøres dette bedst af gode videnskabsjournalister? Og hvad med den formidling, som f.eks. foregår på muséer og videnskabscaféer?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, som vi vil tage op og diskutere til det næste arrangement i Professor Helle Porsdams UNESCO Chair foredragsrække.

Denne serie af åbne foredrag er organiseret i samarbejde med Den danske UNESCO-nationalkommission samt Information. Foredragsrækken vil debattere videnskab, forskning og universitetet rolle i vores samfund. Der vil være foredrag en gang i semestret.

Talere:

  • Ritt Bjerregaard, Tidligere minister, medlem af Folketinget og overborgmester i København
  • Bente Klarlund Pedersen, Professor i Integrativ medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet
  • Kristoffer Frøkjær, Videnskabsjournalist og chefkonsulent/head of communications, Videnskabernes Selskab
  • Helle Porsdam, Professor i Ret og humaniora, Københavns Universitet
  • Marie Louise Nosch, Professor i Antik historie, Københavns Universitet

Program og tilmelding

Seneste