Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Fra enhjørninger til lymfekar: En ny biografi (2017) om Thomas Bartholin (1616-1680)

Foredrag — Thomas Bartholin var en dynamisk og farverig repræsentant for en tid, hvor man bevægede sig fra overtro og overleveret lærdom i retning mod selvobserverede naturvidenskabelige kendsgerninger.

Info

Date & Time:

Place:
Aud. 10, H. C. Ørsted Institutet,
Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Hosted by:
Videnskabshistorisk Selskab

Cost:
Free

Foredrag af speciallæge Jesper Brandt Andersen.

Fra enhjørninger til lymfekar:
En ny biografi om Thomas Bartholin (1616-1680)

Abstract:

Thomas Bartholin er en af danmarkshistoriens mest ikoniske og betydningsfulde læger. Han levede i 1600-tallet og gjorde en revolutionerede opdagelse af lymfekarrene, som fik forskere og læger i hele Europa til at valfarte til Københavns Universitet. Thomas Bartholin blev født for 400 år siden, men hans opdagelser og forskning har stadig betydning i dag. Hans opdagelse af lymfekarrene regnes blandt de absolut største lægevidenskabelige opdagelser i 1600-tallet, og forskning i lymfekarrenes og lymfens funktioner foregår stadig med vor tids intensive forskning i immunsystemet og dets rolle ved infektionssygdomme, allergisygdomme, kræftsygdomme og gigtsygdomme. Thomas Bartholin var også en mester i at formidle viden, og han oprettede sit eget lægevidenskabelige tidsskrift, Acta Medica et Philosophica Hafniensia (Medicinske og filosofiske beretninger fra København) – det første af sin art i verden. Thomas Bartholin markerede sig afgørende i den anatomiske forskning, og personificerede mere end nogen anden den opblomstring og storhedstid, som lægevidenskaben i Danmark og Københavns Universitet oplevede i 1600-tallet.

Men Thomas Bartholin satte ikke kun sit aftryk på lægevidenskaben. Han var også den første til at udgive et stort værk om selvlysende fænomener hos levende organismer, han udgav bøger om enhjørninger og andre fabeldyr og om kometer og armringe i Oldtiden. Med andre ord var Thomas Bartholin en dynamisk og farverig repræsentant for en tid, hvor man bevægede sig fra overtro og overleveret lærdom i retning mod selvobserverede naturvidenskabelige kendsgerninger. Gennem historien om Thomas Bartholin får vi også et indblik i samtidens revolutionerende nye måder at anskue verden på. Anskuelser som præger vores verdensforståelse i dag.

http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/sundhed-sygdom/thomas-bartholin

Videnskabshistorisk Selskab

 

 

 

Seneste