Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Frank Hvam og Anne Glad vælger ting til Nationalmuseets nye udstilling!

Debat — Vær med, når en jury bestående af blandt andre Puk Damsgård, Søren Ryge, Frank Hvam og Anne Glad skal vælge ting til Nationalmuseets næste udstilling. Genstandene er blevet sendt ind af danskere fra hele landet og kommer til at udgøre museets fortælling om danmarkshistorien fra 2000-2017. Kom med til arrangementet – helt gratis.

Info

Date & Time:

Place:
Nationalmuseet
Ny Vestergade 10
1471 København K

Hosted by:
Nationalmuseet

Cost:
Arrangementet er gratis, men der skal reserveres plads - billetter kan købes på: https://billetto.dk/e/frank-hvam-og-anne-glad-vaelger-ting-til-nationalmuseets-nye-udstilling-billetter-224801

signup

Det bliver både festligt, sjovt, skørt og klogt, når Nationalmuseet på bare halvanden time skal have hjælp til at skrive danmarkshistorie! Og publikums stemme er vigtig. Som gæst skal du nemlig, udstyret med røde og grønne skilte, vejlede juryen i forhold til at stemme ting ind eller ud af udstillingen ”Din ting – vores historie”. Vi håber på hed debat, sjove anekdoter og gode argumenter for, hvilke genstande der skal på museum.

Juryen består af:
Frank Hvam, Anne Glad, Søren Ryge Petersen, Puk Damsgård, Basim, Birgit Aaby, Jakob Mathiassen, Ulla Schaltz og Rane Willerslev.

Vært og moderator: Jacob Frische.

Program
16:00-16:30: Dørene åbnes og Nationalmuseet byder på et glas bobler

16:30 Vært Jacob Frische byder velkommen og præsenterer jurymedlemmerne og dagens forløb.

16:40-17:00: Præsentation af Nationalmuseets indstillede genstande fra museets egen samling ved seniorforsker Lars K.Christensen og Jacob Frische.

17:00-17:10: Juryen går rundt mellem de genstande, som Danmark har indstillet. De får hver 10 minutter til at vælge et par genstande.

17:10-18:00 Jurymedlemmerne argumenterer på skift for deres valg. Juryen og værten rådfører sig med publikum, der er udstyret med et rødt og et grønt skilt. Med det skilt kan publikum vejlede juryen med at stemme en genstand ind eller ud.

 

Udstillingen ”Din ting – vores historie” åbner på Nationalmuseet 30. november og er en del af samarbejdsprojektet Historier om Danmark, der er støttet af Nordea-fonden.

Foto: Benjamin Hesselholdt

Seneste