Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Rundvisning

Historien ud af boksen

Rundvisning — Vær med, når vi lukker vores fælles fortid ud i det fri

Info

Date & Time:

Place:
Ny Vestergade 10, 1471 København K

Hosted by:
Nationalmuseet

Cost:
Gratis med entrébillet eller NATKLUB-kort

signup

Danmarks største skatte er normalt bag lås og slå. I Nationalmuseets topsikrede glasmontrer ligger de beskyttet mod tyveri og tidens tand.

Men nu sker det! På helt særlige dage dette efterår tager museets forskere og museumsinspektører – med største forsigtighed – vores arvegods ud af montrerne, så du kan stå ansigt til ansigt med fortiden.

I hænderne på eksperterne bliver museumsskattene levende fortællinger og et vidnesbyrd fra vores forfædre.

Til november sætter vi i anledningen af 300-året for Hans Egedes ankomst til Grønland særligt fokus på museets arktiske samling og grønlandske fortællinger.

Pris: Gratis med NATKLUB-kort eller museumsbillet. Bemærk: Begrænset antal pladser, pladsreservation anbefales på nationalmuseet.dk

Mødested: Museets forhal (spørg i billet- og infoskranken).

Hvilken gestand vi tager ud på dagen er hemmeligt.

Tider:

31. oktober kl. 11.30-12.00 og kl. 13.00-13.30: Lasse Sørensen, forskningschef

6. november kl. 11.30-12.00 og 13.00-13.30: Peter Andreas Toft, museumsinspektør, Activating Arctic Heritage

27. november kl. 11.30-12.00 og 13.00-13.30: Peter Andreas Toft, museumsinspektør, Activating Arctic Heritage

4. december kl. 11.30-12.00 og 13.00-13.30: Anne-Mette Marchen Andersen

Foto: Ulrik Jantzen

Upcoming