Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

HUTLIHUT

Foredrag — Lykke Friis, Flemming Toft og Sepp Piontek genoplever EM-finalen ’92.

Info

Date & Time:

Place:
Ny Vestergade 10, 1471 København K

Hosted by:
Nationalmuseet

Cost:
Gratis når entrébilletten er betalt

signup

Lykke Friis, Flemming Toft og Sepp Piontek genoplever EM-finalen ’92.

Der er meget mere end bare en EM-fodboldfinale på spil i 1992, hvor lilleput-Danmark til alles overraskelse hiver EM-trofæet hjem foran næsen på storebror Tyskland.

Danmark er kommet med på et afbud fra det krigshærgede Jugoslavien og kun en uge forinden slutrunden, har danskerne stemt nej til Maarstricht-traktaten.

Også for Tysklands vedkommende er der større ting end fodbold på spil. Slutrunden er den første af sin slags for det genforenede Tyskland, der nu skal favne både det tidligere Øst- og Vesttyskland på grønsværen.

Der er med andre ord bygget op til et vaskeægte drama, der foruden sammenstødet mellem favorit og underdog, også handler om storpolitik, fordomme og national identitet. Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen udtrykker det præcist med onelineren: If you can’t join them – beat them! med henvisning til danskernes tvivlsomme position i det europæiske fællesskab.

Denne formiddag kan du møde kampens danske kommentator Flemming Toft, samt manden, der tilskrives æren for den genrejsning af danske fodbold, der kulminerer med sejren ved EM i ’92:  tidligere landsholdsspiller for Vesttyskland og træner for det danske herrelandshold fra 1979-1990, Sepp Piontek. Sammen med F.C. Bayern-fan og tysklandsekspert Lykke Friis, genoplever de højdepunkterne fra det nationale sammenstød – både dem på banen og dem uden for banen.

Pris: Gratis når entrébilletten er betalt.
Bemærk: Der er begrænset antal siddepladser, og det er først-til-mølle. Vi forventer mange gæster i weekenden, så der vil forekomme kø ind til udstillingen.

Foto: Valentin B. Kremer / Unsplash

Seneste