Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Seminar

Iran set udefra

Seminar — Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) inviterer til et seminar, hvor eksperter på andre lande end Iran analyserer situationen og giver deres bud på, hvorledes disse lande forholder sig til Iran lige nu. Landene er bl.a. Indien, Israel, Pakistan, Rusland, Saudi Arabien og Tyrkiet.

Info

Date & Time:

Place:
Københavns Universitet, Søndre Campus, lok. 23.0.50

Hosted by:
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier & KulturKurser.dk

Cost:
Free

signup

Siden den politisk pragmatiske Hassan Rohani blev valgt som Irans præsident, og især siden indgåelsen af atomaftalen mellem Iran på den ene side og USA (under Obama), Rusland, Kina, Tyskland, England og Frankrig på den anden side har der været en kraftig optøning i forholdet mellem Iran og Vesten. Denne optøning er siden præsident Trumps unilaterale opsigelse af atomaftalen og indførelse af nye kraftige økonomiske sanktioner mod Iran blevet sat i stå. Og de seneste begivenheder i Danmark, hvor Iran anklages for at have planlagt et attentat mod en herboende iraner med arabisk baggrund, har medført, at relationen mellem Iran, Danmark og resten af EU går mod tidligere tiders permafrostgrader.

Blandt andet på grund af de af Trump indførte sanktioner mod Iran, står landet foran den største økonomiske krise i nyere tid. Den iranske valuta styrtdykker, priserne stiger, og statskassen tømmes. Når sanktionerne også rammer Irans olieindustri i november kan krisen blive meget dybere.

Iran står altså overfor en krise både indenrigs og udenrigs. Hvad angår den sidste, inviterer vi til et seminar, hvor eksperter på andre lande end Iran analyserer situationen og giver deres bud på, hvorledes disse lande forholder sig til Iran lige nu.

Tilmelding via mail til kulturkurser@hum.ku.dk.

 

Seneste