Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Forelæsning

”Jeg tror på så meget som muligt”: Tressernes danske modkultur set gennem Eventyret om Alexander 666 - GÆSTEFORELÆSNING med Jesper Aagaard Petersen

Forelæsning — ”Jeg tror på så meget som muligt”

Info

Date & Time:

Place:
Tid: d.26.10.17, Kl. 16.00 (præcis) til ca. Kl. 17.30.
Sted: Københavns Universitet, Sønder Campus, Amager, Lokale: 15A.0.13
Pris: Gratis.

Hosted by:
Tim Rudbøg: timrudboeg@hum.ku.dk. Arrangeret af ToRS, Københavns Universitet; Copenhagen Center for the Study of Theosophy and Esotericism; & The Not So Secret Club

Cost:
Free

I 1970 udgav Gyldendal en mærkelig bog med titlen Eventyret om Alexander 666. Den så ikke ud af alverden med sit hvide indbinding, tandhjul på forsiden og maskinskrift bagpå. Men med den og i den brød forfatteren Ebbe Reich alle regler på den gode smag. Indholdet var nemlig en art kunstnerisk biografi over den britiske okkultist Aleister Crowley, men skrevet som et febervildt folkeeventyr med noter baglæns i fragmenterede brudstykker. Og så på skriggule sider med håndskrevne notater, sølvfarvede billedindlæg og astrologiske detaljer. Hverken i det borgerlige samfund eller i de mange modkulturer var det okkulte betragtet som et seriøst emne; man kunne faktisk sige, at magi og okkultisme, der i høj grad havde en plads i Danmark, optrådte som en modkultur til modkulturen – og selv her var Crowley set på som ”sort magi”. I dette foredrag ses Ebbe Reichs bog som et springbræt til at undersøge brugen af okkultisme og esoteriske videnskaber i tidens modkultur spændt ud mellem kunstneriske eksperimenter, politisk frigørelse og spirituelle stofrejser.

Jesper Aagaard Petersen er førsteamanuensis i religionsdidaktik og næstleder for forskning på Institut for lærerutdanning, NTNU, Trondheim, Norge. Han har en omfattende forskning på moderne satanisme og vestlig esoterik i kunst og kultur, senest med monografien The Invention of Satanism (forfattet med James R. Lewis og Asbjørn Dyrendal, Oxford University Press, 2016).

Seneste