Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Øvrige
Øvrige — Øresundsnisserne besøger Øresundsakvariet i Helsingør hele december måned, så kom og se, om du kan finde de frække havnisser. Nisserne bruger deres juleferie på at hjælpe akvariets dyrepassere med blandt andet at børste havkattens tænder, holde sildene flotte og blanke og i det hele taget sørge for at akvariets fisk og dyr er i top-form til juleaften.
Date & Time:
Place:
Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør
Hosted by:
Øresundsakvariet, Københavns Universitet
Cost:
Børn 0-2: gratis, Børn 3-11 år: 59 Dkr, 12 år og op: 79 Dkr.
Havnisserne i Øresund
Øresunds-nisser er havnisser, det vil sige nisser, der lever i havene overalt i verden.
Havnisserne i Øresund er født og opvokset i Øresund – derfor kaldes de i daglig tale Øresundsnisserne – og de forlader ikke gerne sundet, da de her hjælper alle fiskene og dyrene med en masse ting.
Men nogle stykker har nu sagt ja til at holde juleferie på Øresundsakvariet:
– Hele julemåneden har vi besøg af de små Øresundsnisser, og de vil hjælpe til i forskellige akvarier, fortæller Tina Andersen, der er nisse-koordinator på Øresundsakvariet.
– De er lidt svære at holde styr på, men de vil gøre et godt stykke arbejde her på akvariet op til jul. De vil blandt andet pudse sild, så de er flot blanke og skinnende og klar til jul, og jeg ved, at en af nisserne tager en tandbørste med til havkattenes tænder.
Nissejagt og julequiz
Øresundsnisserne flytter ind på akvariet den 30. november i forskellige akvarier og vil blive på Øresundsakvariet hele december måned.
De frække havnisser har det med at gemme sig, så børn og barnlige sjæle kan gå på jagt efter dem i akvarierne og læse små historier om nissernes liv i Øresund.
– Øresundsnisserne har livet i Øresund i deres julehjerter, og de laver så mange spændende og gode ting for fiskene og dyrene derude. Så der er mange gode historier at fortælle om dem, og vi glæder os her på akvariet til at få besøg af mange glade julegæster her i december måned, der gerne vil lære Øresundsnisserne bedre at kende, siger nisse-koordinatoren.
– Der følger naturligvis en julequiz med, som Øresundsnisserne har lavet sammen med nisse-koordinatoren – så vi inviterer alle til at tage quizzen og vinde en lille præmie.
Øresundsakvariet har åbent alle hverdage i december måned 10-16 og fra 10-17 i weekenderne og den 26. december. Vi holder lukket 22.-25. december og 31. december-1. januar.
Husk at fastansatte ved Københavns Universitet har gratis adgang.