Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Længslen efter Gud

billede:

Foredrag — Forfatter Christel Wiinblad (f. 1980) vil med udgangspunkt i Søren Kierkegaards Gjentagelsen fra 1843 fortælle om sin egen inspiration fra Kierkegaard i forhold til et ”eksistentielt sprog”, om livet som en gåde og om længslen efter Gud.

Info

Date & Time:

Place:
Københavns Universitet Amager, Søndre Campus, auditorium 9A-0-01
Karen Blixens Plads 16 eller Njalsgade 76

Hosted by:
Søren Kierkegaardselskabet

Cost:
Free

Christel Wiinblad, forfatter

”Ethvert individuelt Liv er incommensurabelt for Begrebet“, skriver Kierkegaard i en dagbogsoptegnelse fra 1843. Men hvad betyder det? Og hvad siger det om den såkaldte ”indirekte meddelelse”?  – Altså den kommunikationsform, som Kierkegaard benytter sig af i stor stil, og som, snarere end at meddele en viden om en genstand, sigter mod det, som ligger latent gemt i læseren – Må det ikke betyde, at denne meddelelse med vilje lider skibbrud? Eller fungerer som et sprogligt paradoks og fremstiller dét, der ikke kan fremstilles og lader os forstå at den enkeltes singulære eksistens viser sig at være grænsen for den begrebslige tænkning. I Kierkegaards forsøg på at sige, hvad der ikke kan siges, gemmer sig erfaringen af det forunderlige: livet som en gåde. I dette foredrag vil Christel Wiinblad (f. 1980), med udgangspunkt i Søren Kierkegaards Gjentagelsen fra 1843, fortælle om sin inspiration fra Søren Kierkegaard i sit eget forfatterskab; om sprogets forførelse, skibbrud og afgrundsfornemmelse, om de eksistentielle krinkelkroge og ikke mindst om længslen efter Gud.

Seneste