Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Livet efter arbejdslivet

Foredrag — Vi lever længere, og forventer os også mere af den såkaldt 3. alder. Tidligere oplevede mange at blive "parkeret" efter de 65, men der bliver krævet meget af ældre mennesker i dag. Vi bør holde os sunde og raske, helst blive på arbejdsmarkedet, have spændende interesser og ikke lægge velfærdssamfundet til last, lyder det blandt andet. Men kan alle det? Og skal vi?

Info

Date & Time:

Place:
CSS - Øster Farimagsgade 5, 1353 København K- 2.1.12 (bygning 2, opgang D)

Hosted by:
Center for Sund Aldring

Cost:
525 kr

signup

Brug fem torsdage i marts på Folkeuniversitet, mød fem KU-forskere, og bliv klogere på livet efter arbejdslivet.

På baggrund af helt nye studier, foretaget af forskere i det tværfaglige Center for Sund Aldring, ser denne forelæsningsrække på forandringer i forestillinger om aldring i Danmark, på de udfordringer, som ældre møder fysisk, psykisk og mentalt og på de forskellige tiltag både den enkelte og samfundet griber til, i forsøget på at skabe en sund aldring.

Når 2012 var EU’s år for aktiv aldring; når befolkningen indtager forebyggende medicin i et omfang som aldrig før; når ældre danskere pludselig går stavgang i grupper; når overvægtige ældre mænd går til kurser i sund madlavning; og når supermarkeder og hvidevarebutikker i disse år sælger blodtryksmålere og skridttællere, er det alt sammen udtryk for, at der er blevet rokket gevaldigt ved de gængse forestillinger om det gode liv i alderdommen. Hør mere om det på Folkeuniversitetet.

HØR:
Lektor Bjarke Oxlund, Institut for Antropologi: “Livet efter arbejdslivet: kan man ”gøre alderdom forkert”?”
Post.doc Aske Juul Lassen, Saxo-Instituttet: “Aktiv aldring i hverdagsliv og samfundsdebat”
Post.doc Kamilla Nørtoft, Saxo-Instituttet: “Alle vil de gamle noget! Hvad vil de gamle?”
Post.doc Michael Christian Andersen, Saxo-Instituttet: “Hverdagslivet med hinanden efter kritisk sygdom”
Post.doc Henrik Hvenegaard, Institut for Antropologi: “Hvem har ansvaret for den ”succesfulde aldring”?”

Vigtigt: Tilmelding nødvendig

Seneste