Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Seminar

Mindeseminar og boglancering. Geert Hallbäck: Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik

Seminar — Ved sin død i august 2017 havde Geert Hallbäck planer om at udgive en samling af sine artikler om to snævert sammenhængende emner, som i særlig grad havde optaget ham gennem hans tid som lektor i Ny Testamente ved Københavns Universitet: Johannes’ Åbenbaring og antik jødisk og kristen apokalyptik.

Info

Date & Time:

Place:
Det Teologiske Fakultet, Karen Blixens Plads 16, 2300 Kbh. S. Aud. 9A-0-01

Hosted by:
Afdeling for Bibelsk Eksegese

Cost:
Free

Hallbäck selv nåede ikke at gå videre med planerne. I stedet har tre af hans tidligere kolleger på Afdeling for Bibelsk Eksegese udvalgt de bedste af Hallbäcks artikler om de to emner til en bog. Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik. Teksten, tiden og lidenskaben indeholder 10 artikler, der blev offentliggjort mellem 1984 og 2012. Udgivelsen vidner om forfatterens eminente evne til at udtrykke sig klart og forståeligt for enhver om nogle fundamentale dimensioner af den kristne religion. Bogen udkommer In Memoriam i tilknytning til Hallbäcks 70 års fødselsdag i marts 2018. I den anledning afholder Afdeling for Bibelsk Eksegese d. 2. marts et mindearrangement, hvor kolleger fra Københavns Universitet vil give bogen nogle ord med på vejen. Eftermiddagens program er, som følger:

 

PROGRAM:

13.00-13.10    Professor emeritus Troels Engberg-Pedersen: Velkomst og indledning om bogen

13.10-13.30    Lektor Søren Holst: ’Sex, løgn og urtemedicin: Den jødiske apokalyptiks håndtering af teologisk ubehag’

13.30-13.50    Professor Heike Omerzu: ’Mening i galskaben eller Galskab i meningen? Geert Hallbäcks læsning af Johannes’ Åbenbaring som både tidsbestemt og aktuel’

13.50-14.10    Lektor Jesper Tang Nielsen: ’Franske firkanter og forskelle i Johannes’ Åbenbaring’

14.10-14.30    Post doc Lars Nørgaard: ’Planmæssig anonymitet: Geert Hallbäck og Louis Marin’

14.30-15.00    Kaffepause med bogsalg v. Forlaget Eksistensen

15.00-15.20    Professor Isak Winkel Holm, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: ’Apokalypsen som kulturel forestillingsform: fra Jacques Derrida til Inger Christensen’

15.20-15.40    Lektor Gitte Buch-Hansen: ’Når Geert Hallbäck og apokalyptikken er god at tænke med. Eller: Hvorfor Paven ikke bør ændre i Fader Vor’

15.40-16.00  Sognepræst, Sigrid Sonne La Cour: ’Blokeret fremtid. Apokalyptik og drømme hos nigerianske sexarbejder på Vesterbro’

Seneste