Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Rundvisning
Rundvisning — Få hendes historie om tyske romancer og det flamboyante showbizliv i Vesttyskland
Date & Time:
Place:
Ny Vestergade 10, 1471 København K
Hosted by:
Nationalmuseet
Cost:
50 kr. + entrébillet
Dorthe Kollo er på mange måder mere tysk, end hun er dansk. Allerede i 1964, 3 år efter Berlinmuren blev opført, deltog hun i den store vesttyske schlagerfestival i Baden-Baden. Det var her, at hun som 17-årig slog igennem i Tyskland. Hun lavede det ene tyske hit efter det andet, og optrådte ved store shows og i TV- udsendelser. Samtidig toppede hun dansktop-hitlisterne med bl.a. ”Gid du var i Skanderborg”.
Hun mødte kærligheden i Tyskland flere gange, og hun har boet i Düsseldorf, Hamborg, München, Flensburg, Bayreuth og Starnberg. I dag bor hun i Bremen. Få hendes historier om det flamboyante og farverige showbiz-liv i 1960- og 70’ernes i Vesttyskland. Og det stikmodsatte – det grå, fattige og beskidte liv i Østtyskland. Ved grænseovergangen ”Check Point Charlie” i Berlin forærede hun vesttyske ugeblade og t-shirts til de fattige østtyskere, som intet havde. Hun kan stadig fremkalde stanken af Knallert-benzinen fra de små grå Trabant-biler. Mød entertaineren og sangerinden og hør om livet i det delte Tyskland på godt og ondt.
Tid: 2. februar 2020 kl. 11.00 og 13.00
Varighed: 1 time.
Pris: 50 kr. + entrébillet.
Bemærk: 25 pladser pr. rundvisning
Billetter kan købes på: http://billet.natmus.dk/rundvisninger/mit-tyskland-med-dorthe-kollo
’Mit Tyskland’ er personlige fortællinger om Tyskland set gennem otte danskeres øjne. Fælles for alle er, at de udover at være en del af den offentlige debat eller det danske kulturliv, også har en særlig tilknytning til Tyskland eller passion for tysk kultur.
Foto: Nationalmuseet