Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Øvrige

Øresunds fantastiske farver

Øvrige — Strålende blå fisk, røde og orange søanemoner og fjæsinger med neonfarver. Det er ikke kun i de tropiske farvande, at der er knald på farverne, også i Øresund pynter havdyrene sig med flotte farver. Kom forbi Øresundsakvariet i Helsingør i bededagsferien og oplev Øresunds fantastiske farver.

Info

Date & Time:

Place:
Øresundsakvariet, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør
www.oresundsakvariet.ku.dk

Hosted by:
Øresundsakvariet

Cost:
59-79 kroner. KU-ansatte har dog gratis adgang.

Farverige oplevelser
I bededagsferien kan alle få øjnene op for, hvad der findes af farver i Øresund. For det sprudler med farver, hvis man kigger godt efter.
Ud over at kigge på de flotte farver, kan vores gæster også røre ved nogle af de farvestrålende havdyr, der findes i Øresund. Vi holder nemlig vores populære Rør ved levende havdyr hver dag i ferien, i feriens anledning med fokus på farverne i Øresund.
Desuden er der sædvanen tro quizz i akvariet, og vi viser film i auditoriet om livet i Øresund.
Det farverige liv i Øresund kan også opleves på vores Vandlaboratorium, hvor du hver dag kan kigge under overfladen med vandkikkerter og lære endnu mere om Øresunds liv, hvis du tager med på en af vores guidede ture til Vandlaboratoriet på Helsingør Nordhavn.

Fuldt program:
Øresundsakvariet har aktiviteter i bededagsferien hver dag fra 17. – 19. maj og har åbent alle tre dage fra kl. 10.00-17.00.

Rør ved levende havdyr – oplev Øresunds fantastiske farver: Hver dag kl. 12.25 og 14.25. Tilmelding på dagen ved afkrydsning af seddel i billetsalget.

Oplev livet i Øresund – guidede ture til Vandlaboratoriet: Afgang fra akvariet hver dag kl. 11.25 og 13.25 (1 minuts gang).

Quiz om Øresunds farver: Løbende aktivitet hele dagen, hver dag. Quiz-materiale udleveres ved billetkøb.

Fodringer i akvarierne: Hver dag hver hele time. Vi starter kl. 11.00 i børne-rørebassinet, hvor alle må være med til at fodre – blandt andet de farvestrålende søanemoner, krabberne og de røde eremitkrebs.

Hele dagen alle dagene er der filmfremvisning i Auditoriet.

Alle aktiviteter er dækket af entrébilletten til Øresundsakvariet.

Seneste