Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Øvrige
Øvrige — Mere end hver tredje studerende har et højt stressniveau, men alligevel er det lidt svært at få øje på de studiekammerater, som ikke bare har travlt, men reelt er stressede. Men hvis du er stressramt og savner at høre fra andre i samme situation og få nogle indspark til, hvordan du kan håndtere studie og stress, så har du muligheden onsdag d. 30. maj kl. 18 i Studenterhuset, hvor PLADS inviterer til en aften, hvor vi dykker ned i problematikkerne ved et studieliv med stress. Du får mulighed for at høre andre studerendes personlige historier med stress, får gode råd fra en psykolog og i fællesskab med andre får en snak om, hvordan man kan få et mindre stresset studieliv.
Date & Time:
Place:
Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København
Hosted by:
PLADS
Cost:
Free
Er du studerende? Kender du også til manglende energi, koncentrationsproblemer, hukommelsesbesvær eller søvnløse nætter, hvor din TO-DO-liste bare synes længere og længere og du nedprioriterer sociale arrangementer i et forsøg på at nå en brøkdel af listens punkter?
De seneste fire år er andelen af unge studerende, der føler sig stressede, steget markant, så langt over hver tredje studerende føler sig alvorligt stresset. Alligevel kan det være svært at få øje på de mange andre, der også er stressede, fordi de færreste har lyst til at sige det højt. Men stress er ikke noget, man skal skamme sig over – og der er andre end dig, der føler, at det er svært at få til at hænge sammen.
PLADS inviterer til en aften i et rum fyldt af tryghed, åbenhed og ro, hvor vi dykker ned i problematikkerne ved et studieliv med stress. På aftenen vil du blive mødt af psykolog Rie Holm og andre unge studerende, som vil dele deres personlige historier og erfaring med stress.
Vi glæder os til at se dig!
– Ida Marie, Felicia og Charlotte
———————————————————————————————-
AFTENENS PROGRAM
18:00-18:45: Velkomst og personlige fortællinger
Tre unge studerende vil dele personlige historier fra deres eget liv, om hvordan de har haft stress tæt inde på livet gennem studiet. Du får mulighed for at få et unikt indblik i andres oplevelser og erfaringer med stress. For hvorfor er det, at vi føler os så stressede i en hverdag, som vi selv har valgt?
18:45-19:15: Aftensmad
Vi spiser lækker, vegetarisk aftensmad sammen – selvfølgelig gratis!
19:15-19:45: Oplæg v. Psykolog Rie Holm
Rie Holm arbejder til dagligt som psykolog og er specialist i pædagogisk psykologi. Hun er optaget af det systemiske og af hvordan vi som individer påvirkes af vores omgivelser. Som psykolog har hun arbejdet med forskellige grupper af unge og vil på denne aften dele hvordan man kan håndtere presset fra sine omgivelser.
19:45-20:00: Pause og snacks
20:00-20:45: Fælles aktiviteter
I samarbejde med Rie Holm vil der blive åbnet op for en tryg og åben dialog om stress, hvor vi sammen kan tale om, hvad vi fremadrettet kan gøre for at støtte hinanden og minimere stressniveauet i vores hverdag.
20:45-21:00: Fri leg, flere snacks og tak for nu
———————————————————————————————-
DET PRAKTISKE
Tilmelding: det er gratis at deltage – send bare en mail til visionplads@gmail.com og oplys dit navn. Da arrangementet indkluderer gratis aftensmad, kaffe og te samt snacks ad libitum, er det nødvendigt for os at vide, hvor mange der kommer, og derfor er tilmelding bindende.
Tid og sted: Onsdag den 30. maj kl. 18-21
MAIN HALL på Studenterhuset (gå af vindeltrappen til første sal og følg skiltningen)
———————————————————————————————-
BONUSINFO
Arrangementet PLADS – Et rum uden stress er et produkt af Projekthuset 2018, som er et forløb i projektudvikling på Studenterhuset i København. I denne forbindelse blev gruppen PLADS skabt. PLADS er et fællesskab for mennesker, der ønsker at skabe plads til sig selv og andre.