Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Øvrige

PLADS - find din studiestrategi

Øvrige — Kender du til de helt specifikke strategier, som giver dig den mest effektive, koncentrerede og udbytterige læsning? Hvis svaret er nej, så inviterer PLADS dig til en aften om netop dette: at finde de bedste studiestrategier for lige præcis DIG.

Info

Date & Time:

Place:
Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København K

Hosted by:
PLADS

Cost:
Free

Hvad er den bedste måde for dig at studere? 🤷
Kender du til de helt specifikke strategier, som giver dig den mest effektive, koncentrerede og udbytterige læsning?

… svaret er formentlig nej. For langt de færreste har fået god vejledning i at finde den bedste måde at studere på for sig selv. Men det vil vi lave om på!
Og med de nye betingelser som corona har skabt for studielivet, synes vi det er vigtigere end nogensinde, at få skabt nogle gode rammer for sin studiemetode.

I PLADS mener vi, at der er for lidt fokus på individets behov på uddannelsesinstitutionerne… Vi mangler bevidsthed om, hvordan vi bedst planlægger vores strategier til at læse og studere. Eller med andre ord: vi vil udbrede budskabet om, at vi alle arbejder forskelligt og at DU har mulighed for at optimere dine strategier – så du kan skabe plads i din hverdag. Så du kan få bugt med unødvendig pres og travlhed.

For at kunne tilpasse sine egne studiestrategier, er det vigtigt at kende sig selv og sine egne tilbøjeligheder. Og det skal vi tale om på denne aften.

PLADS inviterer til oplæg med psykolog Louise Meldgaard Bruun, som netop har udgivet arbejdshæftet “Fokus på Studiestrategier”, som indeholder forslag og ideer til
✍️ at forbedre din koncentration
✍️ lette planlægning
✍️ lette lektielæsning og opgaveskrivning

På denne aften vil Louise fortælle os give os konkrete redskaber til alt det ovenstående.
Men hun vil også fortælle os om vores hjerner: at vi alle i udgangspunktet er forskellige og at evnen til at fastholde opmærksomhed, indlære og huske derfor også er det. Og det skal vi tage højde for i et studieliv!

Louise præsenterer os desuden for hæftet, som alle får lov at arbejde i og tage med hjem 🎉

Hvem er Louise?
Louise Meldgaard Bruun er psykolog og specialpsykologi i psykiatri. Hun har igennem mange år arbejdet med, hvordan vi kan give vores hjerne – og dermed også vores tænkning, følelser og adfærd – de bedste vilkår. Louise har arbejdet i en studievejledning, og fokuserer på at hjælpe med at få tilpasset arbejds- og studiestrategier, så der tages højde for vores individuelle design, så studie- og arbejdsliv ikke bliver en (over)belastning.

 

Vi glæder os til at se dig til en oplysende aften!
Kender du andre, der også kan have svært ved at strukturere studielivet? Tag dem med!
Vi sørger for kaffe, te og snacks, så du har god energi ♥

//
CORONA: Vi har tilpasset formatet, så vi overholder alle nye restriktioner. Og vi sørger for håndsprit og afstand, så du trygt kan dukke op. Husk mundbindet.

HUSK AT TILMELDE DIG ved at sende en mail til visionplads@gmail.com med dit navn.
Arrangementet er gratis!
//

Aftenens program:
17.00-17.35 Intro + personlige historier (35 min)
17.35-17.45 Pause (10 min)
17.45-18.30 Oplæg ved Louise Meldgaard Bruun (45 min)
18.30-18.45 Pause (15 min)
18.45-19.30 Vi arbejder med strategierne (45 min)

Find ud af mere om PLADS på vores hjemmeside: www.visionplads.dk

Seneste