Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Seminar

PLADS - skab et meningsfyldt studieliv

billede: Ukendt

Seminar —

Info

Date & Time:

Place:
Studenterhuset: Købmagergade 52, 1150 København

Hosted by:
PLADS

Cost:
Free

Har du tænkt over, hvad et meningsfyldt studieliv er for dig? For nogen er det at sidde med snuden i bøgerne hver dag, andre prioriterer først og fremmest det sociale, mens nogle helt andre er aktive i diverse udvalg eller laver frivilligt arbejde.  Vi synes, det er vigtigt at huske på, at der ikke kun er én rigtig måde at være studerende på.

Som studerende står vi overfor alverdens muligheder og forpligtelser. Derfor kan man hurtigt føle, at man skal engagere sig i det hele for at være tilstrækkelig. Men som med  andre ting i livet er der tilvalg og fravalg. Derfor er det vigtigt at overveje , hvad der bringer kvalitet og værdi ind i din hverdag.

Hvordan giver det mening for dig at vælge til og fra?
Hvad er engagement og hvordan skal det komme til udtryk for dig? 
Hvordan balancerer du mellem studiet, frivilligt arbejde, studiejob, fritid osv?

At have et meningsfyldt studieliv og at engagere sig, kan netop komme til udtryk på mange forskellige måder. Vi vil dele ud af vores personlige fortællinger, fra tre forskellige studieliv. Der vil også være et kort oplæg om frivilligt arbejde. På den måde vil vi sætte fokus på diversiteten i, hvad det vil sige at være studerende og forhåbentligt inspirere dig til, hvad der kan give mening. Der vil også være en workshopdel med afsæt i konkrete øvelser og reflekterende spørgsmål. Vores intention er, at du tager nogle konkrete holdepunkter med dig, fra aftenens snak og får reflekteret over, hvordan du skaber et meningsfyldt studieliv for dig.

Vi glæder os til endelig at kunne samles igen og få talt på kryds og tværs om, hvad der skaber et meningsfyldt studieliv.

//

TID: Tirsdag d. 26. september kl. 17-19

STED: Studenterhuset, Købmagergade 52, København

TILMELDING: Send en mail til visionplads@gmail.com med dit navn.

PRAKTIK: Der vil være forplejning i form af snacks og kaffe/te/vand.

//

HUSK AT TILMELDE DIG ved at sende en mail til visionplads@gmail.com med dit navn.

Arrangementet er gratis.

Når du tilmelder dig eventet siger du ja til, at projektgruppen PLADS må kontakte dig angående vores kommende event ‘Skab et meningsfyldt studieliv’. Vi beholder din mailadresse, indtil eventet er afholdt.

//

Aftenens program:
Kl. 17.00: Goddag og velkommen
Kl. 17.10: Personlige fortællinger
Kl. 17.40: Oplæg om frivilligt arbejde fra Ellen-Margrethe Dahl-Gren fra Studenterhuset
Kl. 17.55: Pause
Kl. 18.10: Workshop
Kl. 19.00: Afrunding

Find ud af mere om PLADS på vores hjemmeside: www.visionplads.dk

Upcoming