Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Relancering af Studenterforeningens Fredagstaler: "Du er ikke alene – den nye mikrobiomforskning og kroppen som økosystem"

billede:

Foredrag —

Info

Date & Time:

Place:
H. C. Andersens Blvd. 35
1553 København V

Hosted by:
Studenterforeningen, Carlsberg Mindelegat og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Cost:
Free

FREDAGSTALEN FLYTTER TIL H. C. ANDERSENS BOULEVARD

Med støtte fra Carlsberg Mindelegat har vi siden 2011 afholdt arrangementet ’Fredagstaler’ i Carlsberg Akademi, men i denne sæson har vi udvidet samarbejdet og relancerer derfor Fredagstaler-konceptet. Fra marts 2018 vil Fredagstalen blive afholdt i samarbejde med Carlsberg Mindelegat og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Carlsbergfondet ejendom på H. C. Andersens Boulevard.

Første taler er Adam Bencard som er lektor og medicinhistoriker ved Medicinsk Museion og The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet. Han har desuden været kurator for udstillingen Mind the Gut, vinder af Bikubenfondens pris Vision 2015. Adam vil tale under overskriften:

Du er ikke alene – den nye mikrobiomforskning og kroppen som økosystem

En af lægevidenskabens ubetinget største bedrifter var da forskere som Louis Pasteur og Robert Koch opdagede mikroorganismernes rolle i smitsomme sygdomme. Det medførte, af gode årsager, et pasteuriseret verdensbillede, både praktisk og mentalt: Vi vasker, skrubber, fryser, varmebehandler, pakker ind i plastik, forarbejder, vokser, sprøjter, bruger antibakterielle midler til at rengøre med, og har automater med antibakterielt håndvask stående på vores arbejdspladser. Men der er noget der tyder på, at vi snart skal til at indstille os på at rumme en langt mere kompleks forståelse af de roller bakterierne spiller i vores sygdom og sundhed. Der er nemlig i de sidste 7-8 år kommet en lavine af biomedicinsk forskning, der stiller vores forhold til den mikrobielle verden i et andet lys. Et billede, hvor mennesket fremstår i en anden form, som små økosystemer, hvis velbefindende og daglige liv er bygget på et komplekst sammenspil mellem menneskelige og mikrobielle dele. Denne tale ser på nogen af de kulturelle og filosofiske åbninger og forandringer, som den nye mikrobiomforskning byder os at overveje – hvad betyder det, hvis vi skal til at forså os selv som små økosystemer?

Praktisk information:

Dørene åbner kl. 14.30 og lukkes klokken 15.01, hvor talen begynder. Talen er berammet til ca. 30-40 minutter, og efterfølges af uformel samvær i ovenliggende lokale, hvor Studenterforeningen og Carlsberg byder på øl og vand. Arrangementet slutter klokken 16.50.

Vel mødt i nye omgivelser
Studenterforeningens Seniorat

Seneste