Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Seminar

Seminar om GILGAMESH

Seminar — SEMINAR OM GILGAMESH Den babylonske fortælling om Gilgamesh er et tidligt højdepunkt i verdens litteraturhistorie. Eposset er over tre årtusinder gammelt, og siden dets genopdagelse i det nittende århundrede har det fascineret læsere verden over. Det er en fortælling om kærlighed og sorg, om menneskehedens begrænsninger og om jagten på det evige liv. Onsdag d. 27. marts kl. 10.00-16.00 afholdes Seminar om Gilgamesh på Københavns Universitet. Lokale: 27.0.17. Bygning 27. Njalsgade 136, 2300 Kbh S. Seminaret er arrangeret i anledning af Hotel Pro Formas iscenesættelse af GILGAMESH på Ny Carlsberg Glyptotek i perioden 4. – 28. april. Digteren Morten Søndergaard har til opførelsen gendigtet fortællingen på dansk i samarbejde med assyriolog og ph.d-stipendiat Sophus Helle, hvis ny¬oversættelse udgives af forlaget Gyldendal d. 2. april. Seminaret byder på oplæg ved Sophus Helle, assyriolog og ph.d-stipendiat, Ulla Koch, ph.d. i assyriologi, Morten Søndergaard, forfatter og digter, Laura Luise Schultz, lektor, Kirsten Dehlholm, kunstnerisk leder, Hotel Pro Forma og Jesper Egelund, komponist ved FIGURA Ensemble. Alle er velkommen. Der er ingen tilmelding.

Info

Date & Time:

Place:
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Lokale: 27.0.17. Bygning 27. Njalsgade 136, 2300 Kbh. S.

Hosted by:
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab i samarbejde med Hotel Pro Forma

Cost:
Free

Onsdag d. 27. marts 2019 kl. 10.15 – 16.00
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet
Lokale: 27.0.17. Bygning 27. Njalsgade 136, 2300 Kbh. S.

Den babylonske fortælling om Gilgamesh er et tidligt højdepunkt i verdens litteraturhistorie. Eposset er over tre årtusinder gammelt, og siden dets genopdagelse i det nittende århundrede har det fascineret læsere verden over. Det er en fortælling om kærlighed og sorg, om menneskehedens begrænsninger og om jagten på det evige liv. Historien kredser om døden, og viser os vores fælles skæbne fra flere forskellige vinkler: døden er i Gilgamesh noget man kan overgive sig til, kæmpe imod, vemodigt acceptere, eller betvinge med fortællingens magt.

Kunstnerisk leder af Hotel Pro Forma Kirsten Dehlholm har tidligere netop på Glyptoteket, i perioden 1978-92, skabt fem legendariske nonverbale performanceforestillinger.

Hotel Pro Forma er nu tilbage på Glyptoteket med en iscenesættelse af Gilgamesh-eposset – fortalt i ord og musik. Digteren Morten Søndergaard har til denne opførelse gendigtet fortællingen på dansk i samarbejde med assyriolog og ph.d-stipendiat Sophus Helle, hvis nyoversættelse udgives af forlaget Gyldendal samtidigt med forestillingens premiere.

I anledning af Hotel Pro Formas iscenesættelse af Gilgamesh på Ny Carlsberg Glyptotek i perioden 4. – 28. april 2019 afholdes seminar om Gilgamesh.

Tilmelding ikke nødvendigt.
Seminaret er gratis.

 

Program:
10.15 – 10.30  Velkomst ved Laura Luise Schultz, lektor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Kirsten Dehlholm, kunstnerisk leder, Hotel Pro Forma

1.   Gilgamesh og hans verden
10.30 – 11.30  Gilgamesh og hans verden ved Sophus Helle, assyriolog og ph.d-stipendiat og Ulla Koch, ph.d. i assyriologi, Københavns Universitet.
11.30 – 12.00  Spørgsmål fra salen
12.00 – 12.30  Frokost

2.   At oversætte oldtidslitteratur
12.30 – 13.15  Elisabeth Friis, lektor ved Lunds Universitet interviewer Sophus Helle og Morten Søndergaard, forfatter og digter.
13.15 – 13.45  Spørgsmål fra salen
13.45 – 14.00  Pause

3.   Om forestillingen Gilgamesh
14.00 – 14.30  Hotel Pro Formas iscenesættelser ved Laura Luise Schultz
14.30 – 15.00  Billedstofteater og tidligere værker på Glyptoteket ved Kirsten Dehlholm
15.00 – 15.45  Om forestillingen Gilgamesh ved Kirsten Dehlholm, Jesper Egelund, komponist ved FIGURA Ensemble og Morten Søndergaard.
15.45 – 16.00  Spørgsmål fra salen

Seneste