Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Foredrag
Foredrag — Filosofisk salon v. professor Niels Christian Hvidt
Date & Time:
Place:
Skt. Hans Torv 30
2200 København N
Hosted by:
Studentermenigheden i København
Cost:
50 kr.
Hvorfor oplever vi ofte skam, når vi rammes eksistentielt?
Hvad er meningen med vores liv? Gør det en forskel at opleve livet som meningsfuldt? Og hvordan kan vi finde mening, når tilværelsen udfordrer os?
Omfattende forskning viser, at noget af det vigtigste for et godt og fuldt liv er, at vi oplever livet som meningsfuldt. Det bliver særlig væsentligt, når vi er udfordrede af livskriser, sygdom, eller anden modgang. Desværre sker der ofte det, at vi i stedet for at styrkes gennem oplevet mening, forværrer vores tilstand yderligere, fordi vi oplever skam og føler os anderledes som udfordrede mennesker.
Der er mange gode grunde til at belyse forholdet mellem krop, psyke og sjæl – og mellem skam, tro og helbred: Foredraget bygger på ti års dansk grundforskning indenfor feltet, som Hvidt har været initiator og leder af. Han redegør for resultater, herunder også danske, der viser, at mennesker med stærke værdier og oplevet mening har en lavere sygdomsrisiko, lever længere og klarer sig bedre gennem kriser.
Foredragsholder Niels Christian Hvidt er professor ved Det Medicinske Fakultet i Odense og forsker i Eksistentiel og åndelig omsorg, Religiøs Coping, Tro og Helbred, Teodicéproblemet samt patienters tro på guddommelig indgriben. Han har været ansat og tilknyttet en række internationale universiteter og en førende forsker i forholdet mellem religion og sundhed. Han er en meget populær foredragsholder, har holdt over 400 foredrag og bidrager ofte i medierne om eksistentielle patientperspektiver.
Studentermenigheden i København byder i samarbejde med Simeon-Sankt Johannes Sogn på en række filosofiske saloner i foråret 2018, hvor “skam” belyses fra forskellige videnskabelige vinkler. Ved foredragene serveres ost og rødvin, og prisen for det hele er 50kr., som betales kontant ved ankomst. Den tredje og sidste filosofiske salon afholdes onsdag 18. april. Salonerne bestyres af provst Per Vibskov og studenterpræst Nicolai Halvorsen. Se mere på facebook/smikbh.