Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Specialistklassen: Andre metoder

Foredrag — Specialistklassen går nye og anderledes veje i forårets udgave. Her har vi inviteret tre specialeskrivere, der alle med deres afhandlinger har udfordret de traditionelle konventioner for, hvordan et speciale kan skrives.

Info

Date & Time:

Place:
KUB Sdr. Campus, Loungen

Hosted by:
Jytte Nielsen og Maria Jørgensen

Cost:
Free

Specialistklassen er tilbage, og også denne gang inviterer vi tre kandidater til at svare på spørgsmålet: Hvad er det vigtigste I fandt ud af i jeres speciale?

Hvis du har brug for inspiration til dit eget speciale, eller hvis du bare gerne vil høre hvad der rører sig inden for den nyeste studenterforskning, så har du chancen her.

Temaet for specialistklassen er denne gang ”andre metoder”, fordi vores tre kandidater alle sammen er gået nye og anderledes veje i deres specialer. Deres tre afhandlinger udfordrer hver på deres måde den traditionelle specialeform.

Maja Lindberg Schwaner har skrevet et ’speciale med produkt’ i moderne kultur og kulturformidling, hvor hun har genskrevet et værk af den amerikanske videokunstner Ryan Trecartin som en skønlitterær tekst.

Mille Cecilie Andersen har i sit speciale på statskundskab undersøgt #metoo-bevægelsen, samtidig med at hun overskrider rammerne for klassisk akademisk praksis ved at anvende sit eget feministiske ståsted som analytisk kategori.

Sidst, men ikke mindst har Anne Mari Borchert fra litteraturvidenskab brugt andre kilder som fx Facebook og YouTube i sit arbejde med skildringen af det kvindelige forfatterskab hos Tove Ditlevsen og Ingeborg Bachmann for at få greb om den allernyeste reception af især Ditlevsen.

Efter hvert oplæg vil der være mulighed for spørgsmål fra publikum, og HUMrådet serverer et glas vin til at ledsage herlighederne.

Program:

• Maja Lindberg Schwaner: Jegområder: en undersøgelse af Ryan Trecartins I-BE Area gennem skønlitterær skrift
• Mille Cecilie Andersen: Getting to the Root of #metoo – Through the Fourth Wave of Feminism
• Anne Mari Borchert: Mit ansigt: flydende og ugribeligt som spejlet i blæsende vand. Om skrift som modstandshandling i Ingeborg Bachmans Malina og Tove Ditlevsens Vilhelms værelse

Læs mere om arrangementet på Facebook: https://www.facebook.com/events/520712065129929/

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Seneste