Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Foredrag
Foredrag — Specialistklassen er tilbage til semesterstart, og også denne gang inviterer vi tre kandidater til at svare på spørgsmålet: Hvad er det vigtigste I fandt ud af i jeres speciale?
Date & Time:
Place:
Københavns Universitetsbibliotek, Søndre Campus
Karen Blixens Plads 7
2300 København S
Hosted by:
Københavns Universitetsbibliotek & HUMrådet
Cost:
Free
Hvis du har brug for inspiration til dit eget speciale, eller hvis du bare gerne vil høre hvad der rører sig inden for den nyeste studenterforskning, så har du chancen igen.
Semesterets første arrangement har temaet “zoner” som fællesnævner, og de tre kandidater vil fortælle om hvad der foregår i tre vidt forskellige og alligevel beslægtede zoner: om retssalen og dens særlige sprogbrug, om zonen som en ny retlig kategori og sidst, men ikke mindst om det postapokalyptiske samfunds hang til seksuel vold.
Herefter er der mulighed for spørgsmål fra publikum. HUMrådet serverer et glas vin til at skylle det hele ned med, og hvis du er ’in the zone’, er du velkommen til at blive hængende.
Program:
· Retsplejeloven §149: Retssproget er dansk. Konversationsanalytisk undersøgelse af sproglige problemstillinger i den danske retssal, når tiltalte ikke har dansk som modersmål. Af Paulina Bala (cand.mag,. i sprogpsykologi)
· Zoner, grænser og kontrol. Af Kirstine Nordentoft Mose (cand.jur.)
· ”I PROMISED THEM WOMEN”: En undersøgelse af relationen mellem seksuel vold og samfundsdannelse i postapokalyptisk fiktion. Af Nicoline Joy Haas (Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling)
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.