Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Talks på Toppen - Et blik ind i den danske fertilitet

Foredrag — Cocktails, udsigt og inspirerende foredrag om sundhedsvidenskab på 15. etage af Mærsk Tårnet.

Info

Date & Time:

Place:
Sted: Mærsk Tårnet, Panum
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Bemærk: Kun adgang fra hovedindgangen på Blegdamsvej.

Hosted by:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Cost:
125 kr.

signup

Talks på Toppen af Mærsk Tårnet

Cocktails, udsigt og inspirerende foredrag om sundhedsvidenskab på 15. etage af Mærsk Tårnet.

Talks på Toppen er en serie inspirerende foredrag om sundhedsvidenskabelig forskning, der bliver afholdt på 15. sal i Mærsk Tårnet. Arrangeret af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Et blik ind i den danske fertilitet

Stigende barnløshed, dårlig sædkvalitet og flere fertilitetsbehandlinger. Medierne er fyldt med historier om, hvor mange der oplever udfordringer med at blive gravide i dag. Men hvor slemt står det egentlig til? Københavns Universitet ser nærmere på, hvordan det går med den danske fertilitet.

Professor Anja Pinborg fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik giver med baggrund i videnskabelig fakta og statistik en status på fertilitet. Hun introducerer til Fertilitetsklinikkens forskning og arbejde og stiller skarpt på, hvilke faktorer, der påvirker fertiliteten. Er der noget, man kan gøre for at give sig selv de bedste forudsætninger for at få børn?

En vigtig faktor kan være de kemikalier, vi udsættes for til daglig. Læge Anders Rehfeld fortæller om nogle foruroligende opdagelser, han har gjort sig i arbejdet med sin ph.d. om sammenhængen mellem hverdagskemikalier og barnløshed.

I pausen vil der være mulighed for at få en snak eller en autograf af forskerne, mens der serveres en drink.

Foredraget er på dansk.

Praktisk information

Tid: Torsdag den 28. november 2019 kl. 19:00-21:00 (døre åbner kl. 18:45 – Hovedindgangen Blegdamsvej 3B)

Sted: Mærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Bemærk: Kun adgang fra hovedindgangen på Blegdamsvej.

Pris: 125 kr. (inkl. drink)

Tilgængelighed: Der er elevatoradgang og fladt gulv alle steder i bygningen. Hvis du er gangbesværet eller kørestolsbruger, så informér os gerne på forhånd.

Transport: Hvis du er på cykel, kan du parkere i et af de mange cykelstativer på campusområdet. Bilister parkerer på Blegdamsvej, Nørre Allé eller anden nærliggende vej efter de der gældende regler. Bus 3A kører på Blegdamsvej (stoppested: Skt. Hans Torv eller Rigshospitalet Syd), og 6A på Tagensvej (stoppested: Rigshospitalet Syd).

Seneste