Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Foredrag
Foredrag — Alle ældes forskelligt. Men hvorfor? Og hvordan kan sundhedssystemet tage højde for det? Mød ph.d.-stipendiat Marie Grønkjær og postdoc Michael Simon Nixon og lær mere om hvordan vi, ved at vide mere om den enkelte, i fremtiden kan individualisere forebyggelse og behandling hos lægen.
Date & Time:
Place:
Mærsk Tårnet: Blegdamsvej 3B, 2200 København N. 15. sal.
Hosted by:
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Cost:
125 DKR
Cocktails, udsigt og inspirerende foredrag om sundhedsvidenskab på 15. etage af Mærsk Tårnet.
Talks på Toppen er en ny serie inspirerende foredrag om sundhedsvidenskabelig forskning, der bliver afholdt fast en aften om måneden på 15. sal i Mærsk Tårnet. Arrangeret af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Hvordan bliver du gammel?
Alle ældes forskelligt. Men hvorfor? Og hvordan kan sundhedssystemet tage højde for det?
Vi ved, at der er stor forskel i aldringen af hjernens funktioner, også blandt personer som er sunde og raske. Vi ved også, at selv to lige sunde – eller lige syge – mennesker kan have meget forskellige behov. Men ved vi nok om, hvorfor aldring er så forskellig fra person til person? Og ved vi, hvordan sundhedsvæsenet bedst kan skræddersy behandling til hver patient?
Mød ph.d.-stipendiat Marie Grønkjær og postdoc Michael Simon Nixon og lær mere om hvordan vi, ved at vide mere om den enkelte, i fremtiden kan individualisere forebyggelse og behandling hos lægen.
I pausen vil der være mulighed for at få en snak eller en autograf af forskerne, mens der serveres en drink.
Praktisk information
Tid: Torsdag den 21. juni 2018 kl. 19:00-21:00 (døre åbner kl. 18:30)
Sted: Mærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N. Bemærk: Kun adgang fra hovedindgangen på Blegdamsvej.
Pris: 125 kr. (inkl. drink)
Tilgængelighed: Der er elevatoradgang og fladt gulv alle steder i bygningen. Hvis du er gangbesværet eller kørestolsbruger, så informér os gerne på forhånd. Der er otte handicapparkeringspladser ved indgangen fra Nørre Allé ved Tandlægeskolen. Adressen til pladserne er Nørre Allé 20. Alle med gyldigt handicapskilt kan frit benytte dem. Der er trinløs passage til indgangen.
Transport: Hvis du er på cykel, kan du parkere i et af de mange cykelstativer på campusområdet. Bilister parkerer på Blegdamsvej, Nørre Allé eller anden nærliggende vej efter de der gældende regler. Bus 3A kører på Blegdamsvej (stoppested: Skt. Hans Torv eller Rigshospitalet Syd), og 6A på Tagensvej (stoppested: Rigshospitalet Syd).